S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

skabet og Kystliniens Beliggenhed, der skyldes senere Tiders Kulturlag og den til forskellige T ider foretagne kunstige Opfyldning af Fladvandene om ­ kring Staden. De oven for omtalte Forskydninger i Forholdet mellem Land og Hav har udviklet sig forskelligt fo r Landets forskellige Egne. Undersøgelser herover fo r en Egn — i dette T ilfæ lde Københavnsegnen —- har derfor ikke Gyldig­ hed fo r andre Dele af Landet, ligesom omvendt Erfaringer fra andre Egne ikke kan overføres paa denne. Saaledes har Landhævningen efter Litorina­ tiden, der fo r Københavns Vedkommende har andraget godt 3 m, fo r det sydligste Sjælland været ganske forsvindende, fo r Nordsjællands Kyst ca. 7 111 og fo r Frederikshavn ca. 13 m. Omend det er Istiden, der har givet denne Egn dens Præg, og hvis A fle j­ ringer man træffer ved de almindeligst forekomm ende Jordarbejder, saa vil dog ogsaa en Omtale af de underliggende geologiske Dannelser, der hører til den saakaldte Dybgrund, være af Interesse. Tidligt har Interessen fo r Fremskaffelse af Drikkevand og Vand til tek­ nisk Brug m ed ført Gravninger og Boringer i stort Antal til betydelige Dyb ­ der, hvorved man fik Oplysninger om Dybgrunden. Københavns V and for­ synings Boringer har saaledes gennem Tiderne været af væsentlig Betydning fo r Udforskningen af Dybgrunden under København. Under Søgen efter Vand til Hovedstadens voksende Befolkning er disse Boringer efterhaanden udstrakt til store Dele af Nordsjælland og Midtsjælland. Der er dog ogsaa udført rent videnskabelige Boringer. I 1844 borede man til betydelig Dybde paa Nyholm, og i Grøndalen ved 5. Juni Plads udførtes i Aarene 1894-1907 en Boring, bekostet af Carlsbergfondet, til 861 m Dybde. I Grøndalsboringen bestod de nederste 328 m af graa Mergel, der ikke blev gennemboret, derover laa 495 m Skrivekridt, der dækkedes af 28 m Bryozo­ kalk. Disse Dannelser henregnes til Kridttiden. Istidsdannelserne var ca. 10 m tykke. Boringerne viser, at Dybgrunden fa lder i to Zoner, adskilt ved en Skille­ linie, en Forkastning, gaaende i nordvestlig Retning gennem Teglholmen, Carlsberg Bryggerierne, Brønshøj m. v., se Fig. Side 10.

Til venstre: Litor inahavet. Land. er vist med Tone. Til højre: Københavnsegnens oprindelige Terræn. Land er vist med Tone. Til Dels efter Ram sing. gggg Over 30 m. mm 20-30 m.

HH 10-20 m. tltili 5-10 m. SUMS 0-5 m.

0-4-10 m.

EU3 under -4

10 m.

DYBGRUNDEN

* 3,2 * 4.6

Profil ved Skakt A til K loak- tunnelen i Øresund, a. O pfyldning; b. Ler og S and; c. M o ­ ræneler; d. tertiære Aflejringer; e. K alk­ sandskalk. D e tertiære Aflejringer, der er fra Ter­ tiærtidens ældste A fsn it, Palæocæn, be­ staar øverst af mørkt Ler og nedersl af Grønsand. Ved Overgangen til Kalken fin­ des el meget forsténingsrigt Konglom erat.

8

DYBGRUNDEN