S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Terrænet umiddelbart Nord fo r Frederiksstaden, Trekanten mellem denne og den nuværende Toldbodvej, havde sin egen Udviklingshistorie, der til Dels staar i Forbindelse med Toldbodens Vækst og Udnyttelsen af de gamle Tømmerpladsers Areal. Trekanten stod i det væsentlige under Vand, ogsaa længe efter at T old ­ bodvej var anlagt i 1690, og til Dels endnu efter at, den med Anlægget af Ny Toldbodgade i 1719 havde faaet sin endelige Indramning. Begge disse Gadeanlæg havde imidlertid Forløbere temmelig langt tilbage i Tiden. Samtidig med at Toldboden blev bygget i 1627, blev der anlagt en ny Vej »mellem Lysthaven (o: Rosenborg Have) og Toldboden«, en Vej, som imidlertid ikke senere omtales, saa lidt som den har efterladt sig Spor paa noget af Tidens Kort; men den maa vel fo r det første Stykkes Vedkommende have haft omtrent samme Forløb som nuværende Toldbodvej. Hoved­ forbindelsen mellem Toldboden og Byen blev dog allerede i Christian IV.s T id den Vej, der blev anlagt paa den vestlige Side af Islandske Kompagnis Reberbane og, efter at denne var inddraget i Amalienborgs Grund, fo r ­ lagt til en Dæmning paa den østlige Side. Denne Vej blev 1667 sat i For­ bindelse med Toldboden ved den lange, bugtede Dæmning, Henrik Riise havde anlagt uden fo r Voldlinien fra en Halvbastion omtrent ved nuvæ­ rende Fredericiagade og til Kastellet. Dæmningen blev i 1719, efter Tøm ­ merpladsernes Anlæg, reguleret og brolagt i lige Linie som Ny Toldbodgade. A llerede 1690 var imidlertid den nuværende Toldbodvej blevet anlagt fra Kongensgade til Toldboden. Ved denne Vej havde Christian V givet Bevilling til Anlæg af en Mølle til Kastellets Behov, og i 1711 fremkom Mølleren — ford i »den møjsommelige lange Vej, han havde til Møllen, i lians høje A l­ derdom forekom ham besværlig« -— med Ansøgning om at maatte bygge sig et Hus og derved indrette en Have »til nogen Madvæxter, Kaal og andet til Husholdnings Fornødenhed.« Han fik derpaa Skøde paa »Pladsen mel­ lem Kastellet og Enkedronningens Have«, som han selv agtede at lade op ­ fy lde og bebygge. Han maatte dog kun op føre et en-Etages Bindingsværks­ hus, som skulde nedbrydes uden Erstatning, hvis man ansaa det fornødent af Hensyn til Kastellets Sikkerhed. Nogle Aar senere blev Arealet mellem »Møllerens Plads« og Toldbodgade opfyldt ved Hjælp af Renovation. En Del af Arealet var overdraget til Indehaveren af Toldbod Vinhus, en anden overladt en Klædefabrikant til Tørreplads, da det i 1744 blev bestemt, at der her skulde bygges to store Hømagasiner, en Plan, der imidlertid ikke kom til Udførelse inden Anlægget af Frederiksstaden. Men Planen til denne kaldte Kastellets Kommandant frem til Protest. Netop her manglede Kastellet jo et Glacis, og han foreslog, at ikke blot

NY-KØBENHAVN TREKANTEN VED TOLDBODEN

Toldbodvej 1690. 1: 10000.

Udsnit af K ort i Rigsarkivet (Landeta­ lens Generalkommissariat kgl. Ordre 1690 A 36 ).

Vejen ud til Toldboden, 1670. 1 : 20 ooo. Senere reguleret som Toldbodgade, jfr. Fig. S . 117-118. Udsnit af V . L . 2, V . Til højre: Plan til Omlægning af Terrænet fra 1744, da det var Hensigten at opføre lo store Høm agasiner (L og K ) paa den Plads, der hidtil havde været overladt Klædefabrikant Dehn til Tørreplads. M a n ser M øllen ved Toldbodvej og den kgl. Savmølle Syd for »det røde Hav«, saml Toldbod Vinhus over for Toldboden. R .A .: Indlæg til GeneraTKomm issariet, K gl. Resol. og Ordre. Til venstre: Udsnit af Plan, der var bilagt den i Teksten omtalte Ansøgning fra M ølle­ ren om Tilladelse til at opfylde den tre­ kantede Grund N ord for Enkedronnin­ gens H ave. R .A .: Indlæg til Renlek. Ekspeditions- protokol 31j l 1711.

TREKANTEN VED TOLDBODEN

1 3 3