S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

de to Palæer uden at spærre fo r Trafikken over Pladsen, og den meget hel­ dige Løsning fandt Arkitekten først frem til efter adskillige Udkast, af lvilke de første gik ud paa at op føre en Bygning med en eller flere Gen­ nemkørsler. Den vilde i alle Tilfælde ikke have frembragt det smukke og fornemme Gadebillede, som Kolonnaden med Udsigten til Slotspladsen og Rytterstatuen nu danner. Til det oprindelige, stort tænkte Bybillede hørte imidlertid Kirken, der, som Pladsen, fik Navn efter den kongelige Grundlægger og kom til at hedde Frederikskirken, men ofte, efter det Materiale, det var Hensigten at op føre den af, blev kaldt Marmorkirken. Frederik IV.s Datter, Prinsesse Charlotte Amalie, skænkede sin Have — den sidste Best af den kongelige »Pomeranshave« — til Opførelse af denne Kirke, som ikke blot skulde tjene som Sognekirke fo r den nye Bvdel og de tilgrænsende ældre Kvarterer, men navnlig være et storslaaet Monument over den oldenborgske Kongestammes 300 Aars-Jubilæum. Grundstenen blev nedlagt under selve Jubelfesten i Oktober 1749 paa Festens sidste Dag, 30. Oktober, da Haven var blevet indviet til Kirkeplads af Sjællands Biskop. I Virkeligheden synes Kirkens Placering at have været bestemmende fo r Fiederiksgades Beliggenhed og dermed naturligvis fo r bele Kvarterplanens Udformning — men det gik langsomt med dens Fuldendelse. Hverken Eigtved, Thurah eller deres Afløser, den berømte franske Arkitekt Jardin, op- naaede at se Kirken opført efter deres Planer. Arbejdet mødte stadig store Vanskeligheder, især efter at det var besluttet at bygge Kirken af norsk Marmor. Der medgik uhyre Kapitaler, hvorfor der tilsidst under Struensees Begime 9. November 1770 blev udstedt en kgl. Besolution, at Arbejdet paa Grund af de økonomiske Forhold skulde standses lielt fra Udgangen af samme Maaned. I mere end 100 Aar derefter lienlaa den mindre end halv­ færdige Kirkebygning som en, ganske vist malerisk, Ruin, indtil C. F. Tietgen i Juni 1874 købte den med Forpligtelse til at fu ld føre Arbejdet. Kirken blev endelig bygget færdig af F. Meldahl og indviedes 19. August 1894. Indtil da var Frederiksstaden i Virkeligheden en Torso. For i Eigtveds Kvarterplan spillede Kirkebygningen saa afgjort en Hovedrolle. Det var, som antydet, dens Beliggenhed, der bestemte Frederiksgades, og Frederiks­ gade var trods sin kortere Udstrækning Planens Hovedakse, hvilket netop

F rede.rikskirken.

Bebyggelse omkring Marmor­ kirken. Projekt af F . M eldahl 1877. D er er vist en Kulisse-Bebyggelse som Skærm for de smaa Ejendom m e ved Store Kongensgade.

Marmorkirkens Ruin. Fotografi ca. 1870.

FREDERIKSSTADEN

1 2 7