S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Vandafledningen fra Nyboder og Kvarteret omkring Store Kongensgade havde hidtil haft sit Udløb ved Toldboden , hvilket im idlertid havde be ­ virket, at det var vanskeligt at opretholde Dybden i Sejlrenden nd fo r T o ld ­ boden. 1750 bestemtes det derfor efter Indstilling fra Havnekommissionen, at saavel det nævnte A fløb som Vandafledningen fra Amalienborg-Om - raadet frem tidig skulde føres »fra Toldbod -V ejen nedad til Garnisons Kir­ ken« og videre til »Hukken af Kvæsthuset, som til den Ende fremdeles maatte konserveres, ligesom den nu er og befindes, paa det, at alt Mudder kunde standses og opmudres«. Dette maa vel forstaas saaledes, at der paa dette Tidspunkt allerede fandtes en Slamkiste ved Hukken (H jørnet) af Kvæsthuset ved Rømer-Kanalens Udløb. Imidlertid blev ogsaa denne Ordning snart utilfredsstillende, navnlig som Følge af den paabeg}mdte Opfyldning af Kanalerne omkring Frederiks- staden, og 1752 nedsattes en Kommission til Ordning af »Vand faldet« (d. e. Vandafledningen) paa Amalienborg-Plads (d. e. Frederiksstaden), idet man tillige skulde tage Tilsandingsforholdene i Havnen og Kanalerne op til Drøftelse. Ret ejendommeligt virker det nu at læse, hvorledes »den store Mængde af hvid Sand (Gulvsand), som aarligen føres til København, skal være Hovedaarsagen, at Havnen og alle Kanaler saa stærkt op fy ldes«, saa det befales Kommissionen at udfinde et Middel m od denne Kalamitet. Det var ligeledes paalagt Kommissionen specielt at beskæftige sig med de af Adm iral Suhm »proponerede Vand fald«, og alle kunde være enige med ham, at »et eneste Udløb til Hukken ved Kvæsthuset var aldeles im- practicable og vilde blive utilstrækkelig«. Det overlodes derimod til Kongen selv at afgøre, om han vilde følge Suhms Forslag — der gik ud paa at lade et andet A fløb føre tværs over Frederikspladsen, uimodsagt den mest di­ rekte Vej — eller et andet, efter hvilket Vandet ad en Omvej førtes bagom Palæerne og Pladsen. Eigtved havde nemlig udtalt sin Frygt for, at »en Vandledning over Torvet eller Palais-Pladsen vilde foraarsage Van- zir paa dette mest betydelige Sted og m ed føre Stank og Urenlighed ved Rendernes Rensning, formedelst det fra Nyboders Distrikt og Kongens Gade kommende Vand, som idelig maatte have sit Løb derigennem.« Renden over Pladsen maatte endvidere blive ret bekostelig, da den skulde sættes med bugne Sten og overdækkes med Planker. Kongen foretrak Vandledningen bagom Pladsen. To Stenhuggere havde m od Erstatning andetsteds i Frederiksstaden afgivet deres Pladser, paa hvilke de endnu ikke havde bygget andet end nogle Skure, og Renden blev udlagt i 8 Alens Bredde fra Norgesgade til Amaliegade. Resten af de afgivne Grunde kom ligeledes til Nytte; fo r Kongen fulgte ogsaa Kommissionen i dens Forslag om at lægge en Gade igennem det samme Terræn »i en Aabning paa 20 Alens Bredde i lige L in je med Akademi-Gaden, som løber helt hen til Guldhuset (ved Nørrevold) og giver en god P ro­ spekt . . . efterdi I melder, at det ej alene vilde tilvejebringe en af de længste Gader her i Staden, men endog være til stor Nytte og Fordel om — det Gud forbyde — nogen ulykkelig Ildebrand i de Kvarterer skulde paakomme.« Hermed var nuværende Fredericiagade endelig en Kendsgerning. Den havde arvet sin Plads efter Urups Tværkanal og havde allerede været bragt i Forslag, dengang Tømmerpladserne blev anlagt, da med Navnet Amalien- borggade. Gaden blev ikke ført igennem til Ny Toldbodgade, ford i Tømm er­ handler Niels Aagesens Hus i saa Tilfæ lde skulde have været nedbrudt; men det hed videre i Reskriptet: »hvad Vandets videre Løb omkring Hukken (H jørnet) af Tømmerhand­ ler Aagesens Bygning til Toldbodgade angaar, saa siden I formene, at

NY-KØBENHAVN

Vandafledningen.

R .A .: Sjæll.Tegn. 1750, Nr. 568, Fol. 953 ff.

R .A .: Sjæll.Tegn. 1752, Nr. 385, Fol. 990 ff.

K om mi ssion en s B etænkn ing blev lagt til Grund for R e ­ skript af 5. Januar 1753. R .A .: Sjæll.Tegn. 1753,N r .7, Fol. 15 ff.

Lorenzen: P roblem er 1660- 1757, S. 161.

Bruun III, S. 90.

1 2 4

FREDERIKSSTADEN