S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Fyrre-Hasseltiden, der svarer til Overgangen mellem Fastlandstid og Lito- rinatid. (Zone V I). E. I en Udgravning til Kloak ved Prøvestenen er der fundet Tørvelag fra 12 til 15,25 m under Havets Overflade. En Prøve fra den nederste Del af Tørven har vist, at den er dannet i Mulleruptiden. F. I Frihavnen er fundet flere Moser. I Bunden af disse, indtil 8,2 m under Havets Overflade, ligger der Mostørv fra Tundratiden. Højere oppe i Mo­ serne ligger der Skovtørv (Kote ned til ca. -u 7,0 m ), der er fra Overgangs­ tiden forud fo r Egeblandingsskovtiden. (Zone V I?). G. Ved Saltholm Flak, en Skovtørv fra Egeblandingsskovtiden (Beg. af Zone V II?) med Kote ca. -u 5 m. Blandt Planteresterne kan nævnes: El, Elm, Eg, Lind, Hassel og ftumle. H. Klampenborg. Brakvandsgytje i Kote fra -^-2,6 til -r -1,15 m. Gytjen er dannet i Begyndelsen af Egeblandingsskovens Tid. (Beg. af Zone VII). I. Paa Amagers Østkyst er fundet 13 Bopladser fra Litorinatiden, grup­ perede om Strandlinier, der nu ligger henholdsvis 2, 1, 2,25 og 3,20 m over Havet. Strandlinien, der ligger ved Kote -f- 2, er sandsynligvis fra Be­ gyndelsen af Zone VII. Strandlinien 3,20 m over Havet er den højeste litorinale Strandlinie paa Amager. Idet de omtrentlige Tidspunkter fo r Dannelsen af de forskellige Fund er indtegnet paa en Tidstavle, opstillet af Professor Knud Jessen, giver den ind­ lagte Kurve et tilnærmet Billede af de fo r København gældende Højde­ forhold mellem Havoverfladen og Landjorden i Relation til den nuværende Beliggenhed af Havet. Tidstavlen giver ogsaa en Oversigt over de vekslende Klimaforhold i de paagældende Perioder. Er vel end de Slutninger, der kan drages af de foreliggende Undersøgelser, præget af en betydelig Usikkerhed, giver Figuren dog et Indtryk af den be­ tydelige Strandforskydning i Fyrre-Birketiden og den derpaa følgende Litorinatid, hvorefter Strandlinien i Københavnsomraadet har forskudt sig »negativt«, indtil den nuværende Fordeling mellem Land og Hav opstod. Nyere Undersøgelser viser dog, at Forholdene ikke er helt saa regelmæssige som fremstillet ved Kurven, idet der i Litorinatiden har været mindst fire Havstigninger, saakaldte Transgressioner. Et vist Indtryk af, hvorledes Forholdet mellem Land og Vand har været i de Tidsperioder, hvor Vandstanden har ligget væsentligt lavere end den nuværende, giver Kortet Side 6, hvor der med vandrette Skraveringer af forskellig Tæthed er angivet Landomraadernes Udstrækning ved henholds­ vis 10 m og 20 m Vandspejlssænkning i Forhold til nuværende Niveau. Ved Fastlandstidens Slutning fandtes i Øresund en smal F jord , ud fra hvilken Havet i den paafølgende Litorinatid bredte sig ind mod de nu­ værende Kyster fo r til sidst endog at overskylle disse. Mere kompliceret ligger Forholdene med Hensyn til Østersøen og dennes Frem trængen i Farvandene omkring København. Perioder som højt opstem­ met Ferskvandssø (den baltiske Issø) har vekslet med Perioder, hvor det salte Vand er trængt ind; dette skete saaledes i Fastlandstidens Slutning gennem Sundet og Bælterne. I den længste Del af Fastlandstiden har Øster­ søen muligvis været reduceret til mindre, langt fra vore Kyster liggende, Søomraader. Herpaa tyder den Omstændighed, at man paa Østersøens Bund har fundet Fyrrestubbe paa betydelig Vanddybde. Havets omtrentlige Udbredelse ved Litorinatidens højeste Vandstand viser en væsentlig Forskel sammenlignet med den paafølgende Periodes Natur­ forhold , som skabte Muligheder for Københavns Udvikling til Havneby. Først ved Landhævningen efter Litorinatiden skabtes det lukkede Farvand mel­ lem Amager og Sjælland, yderligere skærmet ved de Smaaøer, der efter- haanden dukkede frem af Litorinaliavet. A f helt anden Natur end den her beskrevne, er de Forandringer i Land-

LANDSKABETS OPRINDELSE

Ramsing I, 1940.

K . Jessen: Moseundersøgelser i det nordøstlige Sjælland. D. G. U. II Rk. Nr. 34, 1920.

Johs. Iversen: Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. Medd. fra Dansk Geologisk Forening. 1937. J. Troels-Sm ith: Stenalderbo­ pladser og Strandlinier paa Amager. Medd. fra Dansk Geo­ logisk Forening. 1939. Se Skemaet S. 9.

+ 2,35 y y y

iV i f

+2.1°

Profil af Grundudgravning ved Rosenvængets Hovedvej, a. Opfyldning; b. rødgult Sand; c. mul­ del Tøru; d. graa, kalkholdig G ytje; e. hvid K alkgytje; f. brun, tørueagtig G ylje; g. gruset M øræneler. Den tørveagtige Gylje er aflejret i Præ - borealtid, medens den muldede Tørv er dannet, umiddelbart før Lilorinahavel af­ satte det overliggende Sandlag. Efter R am sing I.

7

KYSTLINIEN

V