S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

lie, og endelig erhvervedes af Frederik IV, der tilkøbte sig alle Grundene mellem Amalienborg og Toldbodvej. Han paatænkte nemlig intet mindre end Opførelsen af et nyt Residensslot paa dette Sted, en Plan, ban liavde taget i Arv fra sin Fader. Christian V havde allerede 1687 ladet udarbejde et Projekt til Opførelse af et nyt Slot i det gamles Sted paa Slotsholmen; men efter Sofie Amalienborgs Brand henvendte Kongen sig — vistnok i 1693 — til den svenske Arkitekt Nicode- mus Tessin (den Yngre) og anmodede ham 0111 at give Tegning til en Slots­ bygning med tilhørende Ridebane, der skulde ligge i Sofie Amalienborgs Have og Dronning Charlotte Amalies Have. En stor Model af Tessins Projekt var i 1697 udstillet i København, og Pro- jektet havde vundet Kongens udelte Bifald. Det kom alligevel ikke til Ud­ førelse »formedelst paakommende Krigsuroligheder og andre besværlige Konjunkturer«, som Kongen skrev i sit Testamente 1698. Sammesteds ud­ talte han Ønsket 0111 , at Sønnen og Efterfølgeren vilde realisere Planen; men som bekendt optoges den første Snes Aar af Frederik IV.s Regerings­ tid af den store nordiske Krig, under hvilken Samarbejde med en svensk Arkitekt jo ikke var tænkeligt, og Frederik IV nøjedes med en Ombygning af Københavns gamle Slot i Aarene 1724-27. Endnu Aaret efter synes Kongen dog at have syslet med Tanken 0111 et anseligt Lystslot i Amalienborg Have, som forøvrigt i de foregaaende Aar flere Gange var paatænkt omlagt. Nord herfor var Terrænet — især den østlige Del — længe meget sumpet og moradsagtigt, indtil der efterhaanden blev tilført en Del Fyld, og navnlig ved Oprydningen efter Branden 1728 blev der kørt store Mængder Sten og Grus herud, saa det omsider blev mu­ ligt at udnytte dette udstrakte Sumpterræn. Foreløbig blev der blot ikke Tale 0111 at udnytte det til borgerlig Bebyggelse. Hele Terrænet blev omkring 1730 reguleret efter en Plan af den kgl. Byg­ mester E. D. Hausser. Omraadet blev delt, og den sydlige Del paany anlagt som Have omkring forskellige Lystpavilloner, mens den nordlige blev en stor aaben »Mønsterplads«, en Eksercerplads fo r Militæret. Ved denne Regulering gik den store Tværkanal fra Urups Plan definitivt tabt og blev ikke genoptaget i noget senere Projekt. Men heller ikke dette Dobbeltanlæg — med Have og Eksercerplads — fik nogen lang Levetid. 1749 fejredes den oldenborgske Kongestammes 300 Aars-Jubilæum med store Festligheder. Frederik V ønskede tillige at sætte Jubelfesten et mere varigt Minde: Intet mindre end en helt ny og prægtig Bydel, der til evig Erindring 0111 dens kongelige Grundlægger skulde kaldes Frederiksstaden, og i Skøde af 6 . Dec. 1749 overdroges Amalienborggrunden Magistraten til Udstykning. Overdragelsen omfattede Mønsterpladsen og Amalienborg Have.

Ragnar Josephson: Tessin i Danmark, S. 20 ft, S. 28, S. 43 ff. V .L . 2, X X I 1.

Fr. Schiøtt i A rchitekten, Bd. IX , S. 289.

Lorenzen: Problem er 1660- 1757, S. 162 ff.

FREDERIKSSTADEN

Skode til Magistraten.

Amalienborg-Kvarteret ca. 1730. i : 10ooo. Efler V . L . 2, X X X I 1 1 -.

FREDERIKSSTADEN

1 1 9