S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

hej det virkelig gik fo r sig i 1673. Oprindelig havde de, der besad Grunde ud til den projekterede Kanal, faaet Paabud om at lade deres Pladser »indpæ le«; men det var endt med, at Magistraten blev beordret til at lade Arbejdet ud føre paa de paagæ ldende Lodsejeres Bekostning, saa langsomt havde de efterkommet det givne Paalæg. T il Gengæld fu ld førte Oberst Niels Rosenkrantz selve Udgravningen »m ed manges Forundring paa en ganske kort T id«. Kongens Nytorvs Historie blev lielt til den nyeste T id præget af Omsorgen fo r Kongemindesmærket i Pladsens Centrum. Her laa oprindelig et Corps- de-Garde, et Vagthus, som i 1680 blev flyttet paa Statens Bekostning, mens man paalignede Lodsejerne omkring Torvet Udgifterne »noget andet til Stadens Zirat og deres Fornøjelse, som Huse og Gaarde der sammesteds ejer, at lade indrette«, aabenbart »Krindsen«, det ovale Haveparti, der kom til at optage Størstedelen af Pladsen, og i hvis Midte Christian V.s Rytter­ statue blev opstillet. Samtidige B illeder giver en Forestilling om Anlæggets Karakter i Datidens stive Havestil med k lippede Træer og Hække, kunst­ færdigt arrangerede Blomsterrabatter og Spadseregange. Anlægget forsvandt samtidig med Anlægget af Frederiksstaden, sandsyn­ ligvis paa Frederik V.s eget Initiativ, idet den kongelige Favorit A. G. Moltke den 10. September 1749 tilskrev Kancelliet, at »Hans Majestæt aller- naadigst haver resolveret at lade den om Statuen paa Kongens Torv beplan ­ tede saakaldte Runddel oprømm e og Træerne borttage, saa Statuen skal blive frit staaende.« Paabudet synes saaledes at skyldes æstetiske Hensyn; men senere vilde man vide, at der ogsaa var taget praktiske, at man ønskede Torvet frilagt som Paradeplads, ford i den militære Eksercerplads paa Amalienborg netop var blevet nedlagt. Formodentlig er Pladsen i Følge derom udgaaet Ordre samtidig blevet brolagt, skønt man allerede i 1777 fandt det nødvendigt at gøre Arbejdet om igen. Kongens Nytorv skulde nu belægges med » terningform ige Brosten i 8 Tomm er højt Sand«, idet tillige Pladsen ved Nyhavn mellem Charlotten- borg og Strandstræde skulde hæves i Niveau. Men ligesom Pladsen foran Hovedvagten skulde afmærkes med en Rad hugne Kampesten, ansaa man det fo r nødvendigt at anlægge »et Fortov eller Indfatning« af samme Ma­ teriale, dog hellere af bornholmske Sandsten, rundt om Rytterstatuen. Der skulde ogsaa lægges Fortove i 4V 2 Alens Bredde langs alle Bygninger rundt omkring Torvet, med »smaa udsøgte Sten«, som var behageligere at gaa paa end de terningformede, og alle Rendestene skulde omlægges.

NY-KØBENHAVN

Krindsen. Krindsen anlægges og jjernes igen. O. Nielsen V , S. 4 3 f, jfr. K .D . V I, S. 739f. B ru un III,S .420,jfr.R .A .:S jæ ll. Tegn. 1749/422, m. Indlæg.

Kongens Nytorv ca. 1695. *Kripdsen«s Diametre er henholdsvis

191 A len og 158 A len . Efter V . L. 2, X X I 3.

Kongens Nytorv ca. 1718. Set fra SI. Kongensgade. Efter Tegning af M arselis. Haveanlæggei er i Datidens stive Stil med klippede Træer og Hække og kunstfærdige Blomsterrabatter.

1 1 0

KONGENS NYTORV