S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

Der blev som senere omtalt ikke Tale om at gennem føre det stor- slaaede Kanalanlæg fra Planen af 1649. Kun Tværkanalen med tilhørende Dobbeltgade (hvor nuværende Fredericiagade løber) forekomm er paa enkelte senere Planer, men blev tilsidst opgivet. I Mellemtiden var der im id­ lertid op ført et andet anseligt Anlæg af samme Art, nemlig Nyhavns-Kana­ len. Denne maa dog navnlig ses i Forbindelse med Anlægget af Kongens Nytorv. Blandt det, Planen af 1662 har tilfælles med Planen af 1649, er en stor Plads mellem den nye og den gamle Bydel. Pladsen var allerede antydet paa den Side 87 gengivne ældre Plan, som søgte at kombinere Skakbrætprin­ cippet med Forstadens Gadenet; men lierpaa var den projekterede Plads orienteret noget anderledes, nemlig vinkelret paa den gamle Ilelsingørvej. Foreløbig laa Arealet imidlertid lien i et sørgeligt Uføre. Ganske vist var den gamle Østerport revet ned og Volden sløjfet; men da man ikke kunde vælte Arbejdet med at planere den nye Plads over paa Private, skete der en T id intet. Det ujævnede Terræn bredte sig i Bakke-Dal og fik af »den gemene Mand« Øgenavnet Iiallandsaas, et Navn, der forøvrigt holdt sig længe efter, at Torvet var anlagt, ja endnu findes anvendt 100 Aar senere. I de følgende Aar blev der lejlighedsvis bortskødet flere Grunde omkring det nye Torv, og 1663 fik Ruse Ordre til at lade det brolægge i Forbindelse med Anlægget af den nye Kongensgade til Kastellet. I Aaret 1669 tilskødede Frederik III sin uægte Søn, Ulrik Frederik Gyl­ denløve, den store Grund, hvorpaa »Hans b ø je Excellences Hus«, senere kaldt Charlottenborg, i de følgende Aar blev opført. Nu skulde det være A lvor med Anlægget af Torvet, og 1670 blev der udstedt Ordre til omgaa- ende at brolægge det, ligesom de, der havde Grunde ved Torvet, fik Befa­ ling til at lade brolægge foran disse. Og der blev fremsat det sædvanlige Krav om Opførelse af tilbørlig Købstadbygning. 1672 udgik der imidlertid et Paabud, der havde længere Rækkevidde og dertil udpræget Nyheds- Karakter. Det blev nemlig forbudt Grundejerne at op føre Bygninger ud til Torvet medmindre de var af to Etagers Højde, og endda skulde de saa vidt muligt bygges efter samme Model. Det er det første Forsøg paa at indføre Facadecensur i København, og der opstod virkelig efterhaanden en fornem Randbebyggelse omkring Torvet. Den ene herskabelige Gaard rejste sig ved Siden af den anden, og mens Voldstrædet langs den gamle Østervold nær­ mest liavde været en Baggyde, vendte alle de nye, anselige Bygninger paa denne Side af Torvet Facaden ud imod dette. Trods den monumentale Randbebyggelse kunde det nye »Kongens Torv«, som Navnet maatte blive, ikke helt tilfredsstille Tidens Krav til en veludfor- met Plads. Kun mod Nord var den rektangulært afsluttet, mod Syd var A f­ grænsningen mindre regulær, takket være Bebyggelsen paa Holmen. Om man muligvis har paatænkt en Udvidelse af Pladsen i denne Retning, lader sig næppe oplyse; men omtrent samtidig med Gyldenløves Palæ blev Gjet- liuset opført, og med Placeringen af det i lige Linie med Frederik II.s gamle Sejlhus, mistede man Mulighederne fo r at udlægge Pladsen helt firkantet. Da den store Grund blev udlagt til Gyldenløve i 1669, var Anlægget af Nyhavn allerede projekteret og den nye Kanal afsat paa det af Kongen ap­ proberede General-Karte, som det synes i den Udstrækning, den senere fik. Senere var der imidlertid Planer fremme om at føre den igennem langs Facaden af Gyldenløves Palæ og videre forbi Gjethuset, saa den blev sat i Forbindelse med Holmens Kanal, Resterne af de gamle Voldgrave Syd for det nye Torv. Skønt Christian V selv havde givet denne Plan sin Paateg- ning: »Efter denne Afridsning skal Kanalen forfærdiges«, blev Projektet al­ drig udført, og Nyhavn fik ved Anlægget sin nuværende Udstrækning. Der var Planer om at paabegynde Udgravningen fra 1670 og fremefter, indtil Ar­

KONGENS NYTORV

Kongens Nytorv, i : 10 ooo. Det ældre Gadenet uden for Østerport, indtegnet paa Plan fra ca. 1695. Udsnit a f V . L . 2, 112.

Byggeregler for Kongens Nytorv.

Kongens Nytorv ca. 1673. Projekt 1 : 5 000. Da Planerne om Bebyggelse af Gammel­ holm drøftedes, kom Spørgsmaalet om at forbinde H olm ens Kanal med N yhavn atter frem. ( B . B . F . 1859-60, S. 292). Efter V . L . 2, V i l .

KONGENS NYTORV

1 0 9