S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

Trods de nu gennemførte Lempelser i Gadeplanen mente Borgerskabet at have Grund til Misfornøjelse. Der gik Rygter om, at de lange, lige Gader blev anlagt af specielle Grunde. »Man siger,« hed det i Februar, »at saa snart Vinteren hører op, skal de begynde at gøre Gader fra Citadellet gennem alle Gaarde og Haver, som ligger i Vejen intet undtaget, hvilket skal være til stor Skade.« Men det var endda ikke det værste. Det var atter Mistroen til det nye Kastel, som gjorde sig gældende; som det senere blev sagt: »Man har udstukket Gaderne gennem Haver og skønne Huse og opsat Tegn, hvor de skal gaa igennem, at de kan spille fra Cita­ dellet med Stykker ad alle Gader!« Der blev imidlertid ikke nu taget Hen­ syn til Utilfredsheden blandt Borgerskabet. 28. Marts 1663 forelaa trykt den kgl. Forordning, som var udstedt den 18. Marts, med nærmere Regler fo r Byggeriet i Ny-København. Nu skulde det »A fstik« paa Byens Gader, som Henrik Riise havde ladet afmærke med »Stager til Efterretning«, følges. Det blev befalet alle Vedkommende i Kongens Gade, tidligere kaldet Go thers­ gade, i Borgergaden og i den nyanlagte Dronningens (Tvær)gade »strax at afbryde, hvis som fo r Gaderne hinderlig findes, mens de udi Norges Gade skal afbryde indtil Husene i den gamle Gade.« Enhver skulde indhegne sin Grund inden 10 Dage, ellers vilde Plankeværkerne blive flyttet paa de paa­ gældende Ejeres egen Bekostning, og alle Bygninger, som laa i Vejen for de nye Gadelinier, skulde være brækket ned inden den følgende 1. Juni. Inden Udløbet af samme Frist skulde ligeledes enhver »omkring deres Grund lade Gaderne forh ø je og brolægge den halve Part, hvilken dem af en »Landemeter« fo r Betaling kunde blive afmaalt, om de det begærendes vorder.« Ejere, der ikke var i Stand til at bebygge deres Grunde, skulde for en rimelig Betaling overlade dem til andre Liebhavere. »Og skal ingen paa deres Grund maa lade indrette større Haver, end Bredden kan være af deres Huse til Gaden, med mindre det sker med deres Naboers Bevilling, at Haverummene kan blive større, dog at ingen Plads ud til Gaden ledig bliver bestaaende, men med Huse bebygt.« Hermed var det fastslaaet, at Gaderne i den nye Bydel skulde forsynes med en sammen­ hængende Facadebebyggelse. Det er første Gang i Byens Historie, et saa- dant Paabud forekommer. At heller ikke den enevældige Konges strenge Paabud blev efterlevet saa hurtigt som ønskeligt ses af, at man godt et Aarstid senere fandt det fornødent at udstede Forordningen paany med akkurat samme Ordlyd, og endnu 1668 udkom en Forordning, der indskærpede »alle og enhver (i den nye Bydel), som ej deres Pladser allerede havde ladet indhegne eller deres Gade og Fortov brolægge« hurtigst muligt at op fylde deres Forplig­ telser m od Fortabelse af deres Grunde. Borgerskabets Harme over de nye Gadeanlæg havde i første Række været rettet m od den Fremmede, Riise, som man aabenbart vilde vælte Ansvaret fo r den nye Plan over paa: »Medens Kongen var i Frederiksborg har Mon­ sieur Riise ikke vovet at komme paa Gaden, da man offentlig har svoret ham Døden« skrev i April 1663 den svenske Gesandt, der ogsaa vilde vide, at »Iværksættelsen af den kgl. Befaling om Gadernes Renovation (a: For­ nyelse) var sat i Bero.« Ret beset var Riise helt uden Skyld, idet han havde overtaget Projektet med de lige Gader efter sine Forgængere. Hans »A f­ stik« var i Virkeligheden kun en modificeret Udgave af Planen 1649. Paa Datidens Planer over Ny-København holdes almindeligvis et bredt Bælte Syd fo r Kastellet uden fo r den projekterede Bebyggelse. Om det har været Tanken at holde et aabent Skudfelt foran Skansen, eller det skyldtes, at man endnu ikke havde sløjfet den første Skanses Hornværker, maa staa hen. Efter Planen af 1649 var en Del af dette Omraade tænkt udlagt til Anlæg af flere store Torve, et Projekt, som Riise helt lod falde. Riises Kastelsplan af 1666 viser derimod et interessant Projekt fo r Hovedvejene

Fornyet Utilfredshed blandt Borgerne.

A. Liljefalk i Hist. Medd. IV, S. 202 ff.

Forordning af Marts 1663. K . D. III, S. 578 ff.

Krav om sammenhængende F a ­ cadebebyggelse.

Fornyet Uvilje mod Riise.

En ny Østerport og en ny Skraagade til denne.

Se Fig. S. 101.

BYPLANEN AF 1662

1 0 7