S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

Urup havde Sæde i den Kommission, der i 1661 var nedsat fo r at bedømme Riises Planer til Citadellets Modernisering, og i den i 1666 nedsatte Kom ­ mission til Besigtigelse af de udførte Værker, bestyrker ogsaa Opfattelsen af den nye Plan som en V idereføring og Modernisering af Urups, men ikke som et Brud med denne. Til dette Fæstningsbyggeri knyttede sig et Byplanarbejde af betydelig Interesse, nemlig Anlægget af den Garnisonsby, der opførtes paa den frie Plads mellem Kastellets Bastioner. Tanken om Skansen som Rammen om et anseligt kongeligt Slot dukker her op igen fo r dog atter at opgives. Borgerne i Hovedstaden betragtede imidlertid det nye Citadel med noget blandede Følelser, nemlig som rettet ikke saa meget m od eventuelle ydre F jender som m od dem selv, skønt de baade under Belejringen og under Statskuppet i 1660 havde aflagt øjensynlige Beviser paa deres Loyalitet mod Kongehuset. Det siges, at direkte Henvendelser til Kongen foraarsagede, at Byggeriet virkelig blev indstillet fo r dog siden at blive genoptaget og ført videre med fornyet Kraft. Som foran omtalt var det ikke gaaet særlig hurtigt med Bebyggelsen af de nye Kvarterer efter Planen af 1649. Endnu 1661 var der ikke Tale om at fravige den, og der blev udstedt en Del Skøder paa Grunde, f. Eks. ved den nyafstukne Kongensgade, ved Prinsens Kanal, mellem Ditmarskensgade og Dronningens Kanal, ved den nyafstukne Adelgade o. s. v. Men samme Efteraar udgik der et Kongebrev med en kraftig Paamindelse til de efter­ ladende Skødehavere. Det blev strengeligen og alvorligen befalet dem inden Aar og Dag at opsætte forsvarlig Købstadsbygning, ligesom de inden fo r samme Frist skulde lade deres Fortove brolægge, »saafremt de ej samme deres Skøder og Byggepladser uden videre Proces vilde have forbrudt«. Det kan ikke forbavse, at den belt konsekvente Gennemførelse af det nye rektangulære Gadesystem maatte volde overordentlige Vanskeligheder, og allerede paa Planer fra 1670 saavel som paa senere Planer ser vi, at man har givet op over fo r Store og Lille Strandstræde og ladet dem indgaa i Projek ­ terne, skønt de tydeligvis falder helt uden fo r disses oprindelige Rammer. Det samme blev til Slut Tilfældet med det kendte Stykke af Helsingørvejen, nu Helsingørsgade; men det er, som om man ikke bar villet vedkende sig dette lille Brud paa Skakbrætsystemet, idet Planerne længe her kun viser den rektangulære Karré mellem Adelgade og Borgergade, og først senere Kort røber, at Gaden var bibeholdt. Men navnlig de store Haver, der laa længere ude i Terrænet, viste sig at blive en væsentlig Hindring fo r Gennemførelsen af Urups Plan. Efter at Dronning Sofie Amalies Lysthave uden fo r Vestervold, hvor nu Tivoli og Hovedbanegaarden er beliggende, var blevet ødelagt under Køben­ havns Belejring 1658-60, opkøbte Dronningen i Aarene straks efter 1660 en Del Haver i Arealet mellem Norgesgade (nu Bredgade) og den daværende Kystlinie, bl. a. det islandske Kompagnis Omraade langs Vejen ud til Sankt Annæ Bro med Kompagniets Reberbane paa denne Vejs østlige Side. Reberbanen blev bygget efter Christian IV.s Bevilling af 8 . Februar 1621. Grunden skulde være 660 Alen lang og 108 Alen bred, og langs Grundens vestre Side skulde der imellem Reberbanen og Borgernes Haver være en 18 Alen bred Gade. Denne Gade svarer omtrent til nuværende Amaliegade. Allerede Grundtaksten af 1661 nævner Dronningen som E jer af et stort Antal »Boder«, »Vaaninger« og »Haver«. Endvidere købte Dronningen den mellem Blegstræde (senere Ny Kongensgade, nu Store Kongensgade) og Norgesgade (Bredgade) beliggende Pomeranshave, hvor nu Marmorkirken er opført. Dronningens Erhvervelse af disse samlede Arealer bar aabenbart hindret Gennemførelsen af Urups Plan med de to Tværgader ud til Havnelinien.

Ny-København efter Svenskekrigen.

V. L. 2, V , se S. 106.

Dronningens Grundkøb.

Fr. Schiøtt: »Nogle Blade af Sankt Annæ Kvarters Flisto- rie« i Architekten Bd. V III, S. 515 ff. og Bd. IX , S. 246-47.

BYPLANEN AE 1649

105

v