S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

det senere valgte Skakbrætprincip; men Planen af 1649 tog kun saa meget Hensyn til det, at den bibeholdt Stykket af den »store Stenbro« igennem Nyboder. Ellers skulde samtlige ældre Gader vige fo r en gennem ført regu­ lær Inddeling. Det skred kun langsomt fremad med Bebyggelsen af den nye Bydel. Skønt det ikke lader sig gøre at følge Udviklingen i Enkeltheder, viser Grundtaksten af 1661, at der endnu paa dette Tidspunkt kun var opført Nybygninger i meget ringe Omfang. I Sankt Annæ Kvarter registreredes der da ca. 220 Huse, Boder og Vaaninger foruden to-tre Gaarde og nogle Haver; men disse Tal gælder aabenbart Bebyggelsen i den gamle Forstad. Som »de ny opbygte Vaaninger« opføres kun en Snes Huse og 5 Gaarde! Paa lignende Maade var det gaaet med Befæstningsarbejderne. Axel Urup havde beholdt Overledelsen til 1656, da Henning Quitzov blev udnævnt til Overdirektør fo r Fortifikationen. Men der stod efterhaanden færre og færre Pengemidler til Raadiglied fo r Arbejdet. Og fra de talrige Beretninger fra Tiden omkring Belejringen er det kendt, at Københavns Volde da befandt sig i ufærdig Tilstand. Det bekræftes af Dahlberg, der blandt Befæstnin­ gens svageste Punkter angiver Voldstykket fra Rosenborg til Nørreport, den Del af Befæstningslinien, det havde paahvilet Borgerskabet at fuldføre. Om Kastellet, som Sankt Annæ Skanse nu benævnedes, udtaler General­ m a jor Joachim v. Breda i November 1657 bl. a., at selv om det »nicht in seiner Vollkommenheit ist«, var det dog saa vidt fremme med sine Volde og Grave, at det i Fjendehaand kunde blive en Trusel mod Byen. I nøje Forbindelse med Anlægget af de nye Gader staar Udlægget af den Haveforstad uden fo r Voldene, der findes afsat paa Planen af 1649. I samme Periode, hvori Grunde bortskødedes i selve Ny-København, blev der i vid Udstrækning afhændet Havelodder uden fo r Byen baade ved Øster- og Vesterport, idet det i mange Tilfæ lde udtrykkelig blev bemærket, at Over­ tagerne havde mistet deres tidligere Grunde enten paa Grund af de nye Gaders Anlæg eller fo r »Fortifikationens« Skyld. Men det var saavel Byggegrunde som Havelodder, der blev anvist. De nye Forstæder vilde saa­ ledes komme til at erstatte den gamle Havebebyggelse i »Forstaden for Østerport«. Ogsaa her blev Skakbrætsystemet anvendt uden Hensyn til de skævt afskaarne Grunde, som nødvendigvis maatte opstaa, navnlig langs Sortedamssø og Udenværkerne foran Vesterport. Karakteristisk er Udlæg­ get af den 70 Alen brede Palmaillegade uden fo r Østerport, hvor det af Tiden saa yndede Boldspil kunde drives. løvrigt fik alle Gaderne Navne, til Dels gruppevis ordnede, som i Ny-København. I den østre Forstad saa­ ledes Landskabsnavne som Jyllands-, Skaane- og Sjællandsgade, foruden de mere lokalt bestemte som Helsingørsgade, Sundgade, Strandgade og Søgade. En af Belejringens Følger var, at der blev sat Punktum fo r Udviklingen af Forstadsbebyggelsen mellem indre og ydre Befæstningslinie. Allerede da Svenskerne første Gang nærmede sig Hovedstaden, blev der givet Ordre til at stikke Forstæderne i Brand, naar deres Tropper viste sig foran Byen. Den hurtigt sluttede Roskildefred hindrede imidlertid, at Planerne blev realiseret, og det blev først Alvor, da Carl Gustavs Hære i den følgende August Maaned 1658 atter nærmede sig Staden. Det er bekendt, hvorledes Synet af de brændende Forstæder af Carl Gustav blev følt som et Varsel om den liaarde Modstand, han vilde møde. Kirken uden fo r Nørreport blev sprængt i Luften, og alle andre Bygninger i Forstaden dér og foran Vester­ port blev brækket ned eller brændt, »de mange skønne Huse, værd nogle Tønder Guld«. De blev ikke genopført, idet Fæstningen København 1661 fik sin første Demarkationslinie. Der maatte ikke bygges mellem Søerne og Volden, og det blev endda forbudt Bønderne i begge Sundbyer paa Amager at genopføre deres Gaarde. De skulde i Stedet for flytte ind og bo

NY-KØBENHAVN

1649-Planen fremmes kun lang­ somt.

K. D. I, S. 763 ff.

Jfr. Lorenzen: Problemer 1600- '1660, S. 218 ff.

De nye Haveforstæder. Jfr. PI. S. 94 og 95.

Forstæderne forsvinder.

Demarkationslinien af 1661. Jfr. S. 212.

BYPLANEN AF 1649

1 0 3