S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

vinkelrette Hovedretninger. Ind over den endnu ikke endeligt demolerede Østervold projekteres en ny snorlige Gade — den nuværende Gothersgade-— i hvilken den nye Bydels Gadenet mødes med den gamle Bys Gader, der forlængedes ud over det nedlagte Fæstningsterræn. Planen viser en helt ny Gade, Ny Adelgade, i Forbindelse med det paa Planen antydede Kon­ gens Nytorv. Det er andetsteds paavist, hvorledes en Kopi eller Genpart af denne Plan, der til vore Dage er bevaret i Stockholm, maa være benyttet til F o r­ læg fo r det Københavns-Kort, som ledsagede Pu fendorffs Skildring af Carl Gustavs Bedrifter, og som udtrykkelig siges at være i Overensstemmelse med den Tegning til Bjæns og Befæstningens Udvidelse, som i Aaret 1649 blev forelagt den danske Konge. I Titelfeltet paa Pu fendorffs Kort findes en latinsk Paaskrift, der i Over­ sættelse lyder: Geometrisk A fridsning af Byen København, Danmarks Kongers Sæde, ligesom af de Befæstninger, der nylig er blevet opbyggede, tillige af Kastellet og Forstæderne, saaledes som de var, da de blev belejrede af Sveriges stormægtigste Konge fra 2. August Anno 1658 indtil d. 29. Oktbr. i det samme Aar og saaledes som de burde udvides i Henhold til den Tegning, som Aar 1649 blev forelagt Danmarks stormægtigste Konge (efter nøjagtig Gengivelse af E. I. Dahlberg, Øverstbefalende over M ilitærlejren). Det maa herefter være berettiget at betragte dette Kort som et Udtryk fo r de af Axel Urup 1648-49 udarbejdede Planer, der i 1649 har kunnet forelægges Kong Frederik III. til Godkendelse. Axel Urups Befæstnings- og Byplanarbejder danner Overgang imellem Christian IV.s og Frederik III.s Regeringstid. Det er vanskeligt af de fo re ­ liggende Planer at bedømme, i hvilket Omfang Christian IV har haft Andel i Planerne. Det synes i hvert Fald ikke at have været Christian IV.s Tanke at nedlægge den store Stenbro, idet han i 1647 placerer den nye Adm iral- gaard ved denne Gade, der har givet bekvem Forbindelse med Baadsmands- boderne. I 1661 støder man endnu paa en Klausul: »saa længe den store Stenbro bliver ved Magt«. Kongens Indflydelse kan snarere have givet sig Udtryk i de store Kanalanlæg, der viser en vis Overensstemmelse med den af Kongen approberede Christianshavnsplan. I Planerne er ligeledes opret­ holdt Tanken om det store Skanseanlæg ved Indsejlingen til Staden, om ­ end med noget afvigende Beliggenhed og Udformning. Udviklingen m ed ­ førte, at det endelig udførte Projekt —- »Kastellet Frederikshavn« — ikke blev opkaldt efter Christian IV, men efter hans Efterfølger. Stadfæstelsen af Axel Urups Planer sker straks efter Frederik III.s T ron ­ bestigelse. Axel Urups Planer maa saaledes betragtes som Udtryk fo r en Overgangsperiode, hvis Projekter i hvert Fald ikke kan regnes klart hen­ hørende under Christian IV.s Befæstnings- og Byplanarbejder. Det var ikke lykkedes Christian IV at føre Arbejdet med Københavns Udvidelse og Nybefæstning til Ende; men Fortifikationen var i store Træk lagt, hvor den skulde blive liggende gennem de følgende Aarhundreder, og selv om Kastellet blev væsentligt forskelligt fra Sankt Annæ Skanse, og Voldlinierne af hans E fterkommere blev lagt længere ud m od Syd og paa Christianshavn, var det dog det Grundlag, han havde skabt, der arbejdedes videre paa, og Christian IV.s V irksomhed var i det store og hele Forud ­ sætningen fo r det Voldenes København, som bestod indtil midt i det 19. Aarhundrede. Først senere blev hans Drøm om det store Havneareal fra Knippelsbro til Toldboden til Virkelighed.

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

Jfr. S. 109.

Lorenzen: P roblem er 1600- 1660, S. 213. Man ved, at Frederik III selv allernaadigst liavde underskre­ vet og approberet et K o rt over den nye B ydel »dens Anlæg og Uddelelse«.

Kongens Tanker skulde saa­ ledes nærmest være udtrykt ved den S. 87 gengivne Plan, der opretholder Skraagadefor- bindelsen mellem Bremerholm og Nyboder.

9 6

BYPLAN 1649