S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

I den Periode, der fuigte nærmest efter det her beskrevne Tidsrum, begyndte Havnen saa smaat at skifte Udseende. Opfyldningen af Strandgrundene truede Havnen med Øde­ læggelse, og for at forhindre saadan ulovlig Opfyldning paalagde Christian I Borgerne at sætte Bolværk for deres Gaarde og Grunde ved Stranden; Mandskab fra Skibene, der hav­ de overvintret i Havnen, skulde tage deres Del af Arbejdet. Samtidig blev Forbudet mod at kaste Ballast i Havnen indskærpet, noget, der viser, at Overtrædelser sikkert har fun­ det Sted. Større Skibe har allerede dengang maattet søge Ankerplads uden for den egentlige Havn, Nord og Syd for den nuværende Knippelsbro, ude i Rævshaledybet, der har dannet en ret godt beskyttet Red. I Aarene fra 1490 til 1512 blev der foretaget omfattende Ombygninger og Udvidelser af Københavns Befæstninger. I de urolige Tider skulde Byen gøres til Landets stærkeste Fæstning, og den nyskabte Orlogsflaade fik sit Hjemsted i dens Havn. Flaadens Hovedværft har sikkert allerede fra Kong Hans’s Tid ligget paa Bremerholm; her blev i 1510 opført en Skanse. Det har sikkert gavnet Havnens Trafik, at Liibeck efter Gre­ vens Fejde ikke længere kunde bevare sin dominerende Stilling i Østersøhandelen; i hvert Fald viste mange Træk, at den gamle Havn efterhaanden var blevet for lille. I 1536 skænkede Christian III Grønnegaards Havn til Vinterhavn for Københavns Borgere. Dette dybe Havneparti havde en udmærket Beliggenhed i Læ af Rævshalens Nordvest­ kyst, omtrent hvor nu Christianskirken og Holms Plads ligger. Senere skænkede samme Konge en Grund ved det nuværende Boldhusgade til Losse- og Ladeplads for Byen. At denne Grund nu var blevet opfyldt, kan staa i Forbindelse med, at Dybet ikke eksiste­ rede mere; Fæstningsværkerne omkring Byen var blevet forlænget fra Østerport, ud for Østergade, over det opfyldte Løb mellem Bremerholm og Byen og vistnok over Bremer­ holm helt hen til Gamleboddyb. Ogsaa et Ladested og en Bradebænk, et Sted, hvor Ski­ bene kunde hales op og tjæres, skænkede Christian III til København. Begge Dele laa paa Skarnholmen, hvor nu Thorvaldsens Museum staar. Om Havnens voksende Betydning som Orlogshavn fortæller Opførelsen paa Bremerholm af den Admiralsgaard, hvorefter Admiralgade har Navn, og af et Tøjhus paa Strandholmens Østkyst. I Slutningen af Frederik IFs Regeringstid skete nye Forandringer; de første Stenbol­ værker sattes i Havnen, og Valkendorf lod opføre et nyt Vejerhus paa opfyldt Grund ved Gammel Strand. Og nu fulgte den Tid under Christian IV, i første Halvdel af det 17. Aarhundrede, der mere end nogen anden skulde komme til at præge Havnens Udseende og Udvikling gennem lange Tidsrum.

320