S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

enhver Barberstue i Staden skulde modtage Personer, der var kommet til Skade paa Ga­ den eller pludselig blev angrebet af Sygdom, og Barberen skulde være pligtig til at yde dem, »hvad foreløbig eller øjeblikkelig Hjælp han agter fornøden og trøster sig til at yde«. Des­ uden skulde Barbererne drage Omsorg for om fornødent, at Læge blev tilkald t eller den syge blev overført til Hospital. Ikke alene gjorde der sig stor Forskel gældende mellem de forskellige Byer og Am ter med Hensyn til de Næringsveje, der ved Vedtægten blev gjort til bunden Næring, men den samme Næring kunde ét Sted væ re henregnet under Haandværksfag og et andet Sted under Fabrikation, hvilket jo bl. a. var af Betydning, naar der skulde tages Stilling til, om den paagældende Næringsdrivende tillige kunde vinde Borgerskab paa en Handels­ næring, der heller ikke dengang uden Dispensation kunde forenes med Haandværkerbor- gerskab. Hertil kom endvidere Forskellighed med Hensyn til Sportuleringen af Borgerskaberne. De Næringsvirksomheder, hvorpaa der meddeltes Borgerbrev, var delt i 5 Klasser med hver sin Takst, og i hvilken Klasse de enkelte Næringsbrug i de forskellige Købstæder skulde henføres, afgjorde Indenrigsm inisteriet (senere Handelsm inisteriet). Ogsaa her gjorde sig Forskel gældende mellem de forskellige Byer. Som foran nævn t er disse for vore moderne Forhold i hvert Fald tilsyneladende Urime­ ligheder nu fje rnet ved Næringsloven af 28. April 1931, der ha r foretaget en Ensretning af Næringslovgivningen for hele Landet. Kaster vi endelig et Blik paa det Dokument, der meddeles den Næringsdrivende som Bevis og Adkomst til at drive Næring i Københavns Kommune, ser man, at dette øverst paa Siden bæ rer Stadens Vaaben, saaledes som dette ved Art. 11 i Privilegierne af 24. Jun i 1661 blev givet Staden af Kong F rederik d. 3die. Dette Vaaben fik Staden København i Anledning af Københavns Borgeres usædvanlige Tapperhed, »som de udviste i Aarene 1658 og 1659, da København sukkede under en haard og haardnakket Belejring«, idet Kongen »forandrede Stadens gamle forrige Vaaben og begavede det med det nuværende til Borgernes evindelige Æ re og Berømmelse«. Vaabnet bæ rer da ogsaa tydeligt Præg af de Begivenheder, det skylder sin Tilblivelse. I selve Vaabenskjoldet ses de tre Taarne, som allerede omend i en nogen anden Skikkelse fandtes i Byens ældste Segl fra 1296, da Køben­ havn hørte under Roskilde Bispestol, men i Po rten — en Fæstningsport — paa det m idterste Taarn er anbrag t en bevæbnet Krigsmand med Sværd og Harnisk. Som Skjoldholdere er anbragt to Løver, og oven over Skjoldet ses en Krone omgivet af adskillige Faner og S tandarter og under Skjoldet alle Slags Vaaben, Krigsredskaber og deslige Ting.

580