S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Handlende, Auktionsholder, Handelsagent, Vekselerer, Speditør og Vognmand, og udtaler, at Lovens Forskrifter om Haandværksnæring finder tilsvarende Anvendelse paa Barbering og Frisering samt Installation. I Lovens § 2 hedder det, at enhver, der ønsker at drive no­ gen af de i § 1 omhandlede Næringer, skal — bortset fra de i Loven gjorte Undtagelser — herom indgive Anmeldelse i København til Magistraten (1. Afdeling) og erhverve et Næ­ ringsbrev som Bevis for Anmeldelsen og som Adkomst til at drive Næring i og fra Kom­ munen. Af det anførte ser man, at Næringsloven af 1857 i højere Grad end den nugældende Lov opfyldte K ravet om Næringsfrihed, idet de forskellige Næringsvirksomheder var fri, med­ m indre de ved Vedtægterne blev gjort betinget af Borgerskab. I Modsætning hertil gør Loven af 1931 som Hovedregel al Industri-, Haandværks- og Handelsvirksomhed betinget af Næringsbrev. Indtil Næringsloven af 1931 traad te i K raft den 1. April 1932 herskede der derfor stor Uensartethed med Hensyn til, hvilke Næ ringer der var fri, og hvilke der var bunden Næring indenfor de forskellige Købstæder og Amter. Som Eksempel paa denne Uensartethed kan nævnes et P a r af de Næringsveje, den nu ­ gældende Næringslov udtrykkelig anfører i § 1. Vognmandsnæring var i Henhold til en Lov af 1. Maj 1851 bunden Næring i Københavns Kommune, hvor den ogsaa var optaget paa Vedtægten, men paa Landet var saavel Person- som Varetransport fri Næring. I Køb­ stæderne endelig var Varetransport altid fri Næring, medens Personbefordring, hvis Vogn­ mandsnæring var opført i vedkommende Købstads Vedtægt, krævede Borgerskab, men ellers var fri Næring. Virksomheden som Barber blev oprindelig ikke henregnet til Næringsdrift, og Næ rings­ loven af 1857 var derfor ikke anvendelig paa denne Virksomhed, hvis Betydning jo den Gang, som vi straks skal se, var noget anderledes end nu, idet den havde en vis T ilknyt­ ning til Lægegerningen. Ved en Lov af 30. Janu a r 1861 vedtoges det imidlertid, at de i Lov af 29. December 1857 (Næringsloven) givne Bestemmelser om Næ ringsdrift i Almindelig­ hed ogsaa skulde gælde med Hensyn til Udøvelse af Barbernæring. Ifølge Loven af 1861 skulde Borgerskab som Barber give det til at holde Barberstue og i Forbindelse dermed at besørge Barbering udenfor samme, at klippe Haar og frisere, at skære Ligtorne, at op­ sæ tte Knive og Sakse, at faldholde Igler, samt til at sæ tte Igler, anvende Klysterer, paa­ lægge Plastre, saavel som kolde og varme Omslag og udføre andre lignende Forretninger, »dog at ikkun Rettigheden til at betjene ved Barbering bliver udelukkende forbeholdt Barbererne«. Det paalagdes enhver Barberstue i København at have ophængt en Fortegnelse over samtlige Læger med Angivelse af deres Bopæl og Tiden, paa hvilken de daglig kunde træffes. Endvidere paalagde Loven Barbererne i København en vis Sam arittertj eneste, idet

578