S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

schriften« for Aaret 1790, hedder det bl. a.: »Vore Haandværksmænd er alle dyre, arbejder langsomt, og det, som er det værste, de arbejder som oftest slet og uden Smag. Vore Haandværksfolk er ikke arbejdsomme som de engelske, eller saa sparsomme som de hollandske eller de tyske, det er derfor intet Under, at de ikke kan holde Pris med de frem­ mede. — Deres Opdragelse bliver som oftest forsømt. I Skolerne lærer de maaske at skri­ ve og regne, og det er tit slet nok, som man kan se af de Regninger, de skriver. I Lære- aarene tvinges de ofte mere til at gaa Ærinder og være alle Mands Dreng i Huset end at sidde paa Værkstedet. De lærer ikke at tænke ved det, de tager sig for, men efteraber blot, hvad de ser Mesteren gøre. De har intet Begreb om Tegning og Perspektiv. Alle Modeller og Mønstre til alle mulige Varer maa vi lade komme udenlands fra. Godt og vel, om vore Haandværksfolk forstaar at abe dem efter. Opfinde noget, gør de aldrig«. Selvom Fanden her er malet paa Væggen med lovlig drastiske Farver, saa det dog langt fra godt ud for Haandværkerne her i Landet. De københavnske Haandværkere gik det nogenlunde paa Grund af det større Forbrug, men efter Krigen med England fra 1807—14 blev ogsaa Hovedstaden sat ud af Spillet, og Statsbankerotten i Aaret 1813 satte Kronen paa Værket. Ved utrolig Nøjsomhed og ved tappert og udholdende Slid arbejdede de danske Er­ hverv og det danske Haandværk sig imidlertid atter paa Fode. Der blev gjort alt muligt for at højne Haandværkerstanden, og rent socialøkonomisk fik det stærkt voksende Fød­ selsoverskud afgørende Betydning for Fremgangen. Saaledes var Tilvæksten for Køben­ havns Vedkommende i Aarene 1801—1840 20 pCt. Fra Regeringens Side blev der ogsaa truffet visse Foranstaltninger til Beskyttelse for Haandværket, bl. a. foretoges der Ind­ skrænkninger i Adgangen til at blive Frimester. Saaledes maatte den, der søgte en saa- dan Tilladelse, nu forfærdige det samme Mesterstykke som forlangtes af Laugsmestrene indenfor det samme Haandværk, og i Købstæderne paalagde man Amtmændene at sørge for, at der ikke meddeltes Bevilling til flere Frimestre, end der kunde bestaa med Sta­ dens Tarv. Det kongelige Akademi for de skønne Kunster, der allerede fra 1771 havde givet Haandværkere Undervisning i Tegning, indrettedes ved ny Fundats af 1814 til en mere fuldkommen Skole for Haandværkere og Kunstnere. Præsten N. H. Massmann aab- nede den 4. Maj 1800 her i København den første Søndagsskole for Haandværkere, hvori der undervistes i Regning, Skrivning, Dansk og Tysk, senere ogsaa i Tegning og i »Breve og Regningers Affattelse«. Den 6. Maj 1838 udsendes Indbydelse til Dannelse af »Indu­ striforeningen i København«. I 1837 stiftedes paa den unge Snedkermester og Løjtnant af Borgervæbningen Johannes Lassenius Kramp’s Initiativ »Foreningen af Snedkere til Kundskabens Fremme i Professionens Teori«, og denne Forening oprettede paa hans

5 0 7