S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Dygtighed blev Danmark Centrum for Telegrafforbindelser mellem England paa den ene Side og det fjerne Østen paa den anden Side. Store Nordiske Telegrafselskab er trods Radioen stadig et værdigt og verdenskendt Monument over den store Skaber. »Det kjøbenhavnske Sporvejsselskab « startede han. Der fortælles, at da den engelske Sagfører John Morris, som var Specialist i at starte Sporvejsselskaber, opsøgte Tietgen i Anledning af Sagen, kom han lige før Børstid. Tietgen var som bekendt meget præcis, og han stod med Uret i Haanden, da Morris blev meldt. Tietgen betingede sig, at For­ handlingerne ikke maatte vare mere end 5 Minutter. Da de 5 Minutter var gaaet, v a r ' de to Herrer blevet enige. Det kjøbenhavnske Sporvejsselskab var startet! Det Forenede Dampskibsselskab, Burmeister & Wain og De Danske Sukkerfabriker er allesammen Privatbankens Børn. Man er tilbøjelig til, naar man beskriver Privatbanken, Gang paa Gang at nævne Tietgen og ikke Banken, men sjælden har en Institution og dens Leder i den Grad været eet, som Privatbanken og Tietgen. Som Violinen og Buen, hvis Buen ikke føres og mestres, har Strengene ingen Værdi og omvendt. Privatbanken var Tietgens Værk­ tøj og han forstod at bruge det, men han misbrugte det aldrig. Man tager fejl, hvis man tror, at Privatbanken financierede alle de Foretagender, som den var med til at stifte, den var Formidleren, og dens Direktør kunne skønne og forudse, hvad der var sundt og usundt. Lutter Medgang har Privatbanken ikke haft. Dens Jernbaneforetagender gav ikke altid Overskud, og Store Nordiske Telegrafselskab^ Aktier bragte en Overgang baade Banken og Tietgen personlig i Vanskelighed. Naar det ovenfor udtrykkelig er Ordet Aktier, som er fremhævet, er det for at præcisere, at det ikke var Selskabet, som saadan, der hid­ førte Vanskelighederne, men et ganske bestemt Engagement i Selskabets Aktier. Paa Grund af den enestaaende Tillid, man havde til Tietgen og hans Foretagender, begyndte der omkring 1871 en enorm Spekulation i Store Nordiske Telegraf-Aktier. En af Privatbankens Kunder var saaledes inde i meget store Spekulationer og maatte standse sine Betalinger. Da Firmaets daglige Forretninger var sunde, besluttede man i Stedet for at erklære det fallit at lade det fortsætte under Bankens Tilsyn. Det viste sig. imidlertid ved en nærmere Undersøgelse, at Spekulationsengagementerne var langt større end ventet, og Resultatet blev, at Banken maatte overtage en meget betydelig Post Aktier. I de kommende Aar faldt Aktiernes Kurs betydeligt, saaledes at Banken i Løbet af 1876 og 1877 maatte afskrive Tab paa 2,1 Mill. Kr. Paa Generalforsamlingen d. 11. April 1877 faldt der skarpe og hvasse Angreb paa Tietgen. Næste Aar var det ikke blevet synderlig bedre, og der var stærke Røster fremme om at opløse Banken, men

4 7 2