S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

gefarten kunde have sit Udgangspunkt enten til Amager og videre over Dragør til Skaane eller direkte gennem Kalvebodstrand til Skanor. Medens der ved Skanor absolut ikke var Mulighed for at oplægge Skibe om Vinteren, fandtes ved København de bedste Betingel­ ser for en Vinterhavn. København blev Roskildebispens By, og Overfarten fra Sjælland til Ærkebispen i Lund udgik herfra. Her var et Sted, hvor man kunde falbyde og købe Varer ogsaa uden for Tiden for det skaanske Købestævne. Og alt dette afhang af, at her laa den bedste Naturhavn ved Sundet med let Adgang for Skibene, men ogsaa med gode Muligheder for effektivt at spærre Adgangen for en Fjende. Da Omlandsfarten med det store Træk af Skibe gennem Øresund kom i Gang, var København den By, der fremfor nogen anden kunde høste Fordel deraf; den var i Stand til at afløse Skaanemarkederne som et Slags permanent Købestævne for hele Riget, og her var Mulighederne til Stede for en Handelsstad af international Betydning. Et Blik paa Søkortet over Øresund viser, at Kysterne efter danske Forhold kun har faa Indskæringer. Store-Bælts og navnlig Lille-Bælts Kyster er ganske anderledes vel for­ synet med store og smaa Indbugtninger, der kan danne Grundlag for naturlige Havne. Det, der karakteriserer Sundet, er de brede, aabne Bugter: Hollviken, der allerede er om­ talt, og Lommabugten paa den skaanske, Køge Bugt paa den sjællandske Side. Mod Nord er Kysterne paafaldende lige; Nivaa Bugt kan ikke siges at være nogen udpræget Bugt. Kystlinierne har her som andre Steder i Danmark været udsat for Ændringer; i Fastlandstiden for 8000 Aar siden var Sjælland landfast med Skaane, og det nordlige Øresund indtil Lomma Bugt var en Fjord; senere, for 6000 Aar siden, stod Havfladen højt og det salte Vand gik ind i Fjorde ved Vedbæk og Klampenborg. Siden denne saa- kaldte Litorinatid, der falder sammen med den Periode, da Stenalderens Mennesker dyn­ gede Køkkenmøddingerne op ved de daværende Kyster, har Øresunds Kyster hævet sig i Forhold til Havfladen. De smaa Indskæringer, hvor Havet dengang gik ind, er paa Grund af Hævningen blevet udslettet, og Kysten har i store Træk faaet sit nuværende Udseen­ de. Øresund er et roligt Farvand; Kysterne ligger hinanden saa nær, at Bølgeslaget ikke rigtigt kan faa Magt til at transportere og omlejre Materiale, som det er Tilfældet ved Nord­ søens og Østersøens Klit- og Strandsøkyster. Der er dog tre Steder, hvor Bølgeslaget op til vore Dage har kunnet virke kraftigt paa Sundets Kyster: ved Skanor-Falsterbo. hvor Bøl­ geslaget har kunnet føje Strandvold til Strandvold, indtil den lave »bevingede« Odde var bygget op; ved Stevns Klint og Køge Bugt, hvor Bølgerne har nedbrudt Klinten og har ført en Del af det nedbrudte Materiale mod Nordvest langs Kysten af Køge Bugt til stor Ulempe for Havneanlæggene ved Køge; og endelig ved Helsingør, hvor Odden ved Kron­ borg er bygget op af Materiale, der er vandret langs Kysten fra Nordvest. Denne Odde

308