S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

sen om disse 15 Mill. bar i sig selv Kimen til ny Ængstelse for Statens Misbrug og for Mistillid og Frygt for Fremtiden. Een Gang brudt Tillid er vanskelig at genvinde, denne Kendsgerning viste sig ogsaa at passe paa Rigsbanken. Inden kort Tid begyndte Kursen paa Rigsbanksedlerne at falde saa langt, at der i Stedet for, som oprindelig tænkt, at gaa 2 Rigsbanksedler paa en Specie, kom til at gaa 23. Et lille Indtryk af Renteforholdene faar man ved at se, at Rigsbankens Diskonto fra ca. 1. Oktober 1813 til 25. April 1814 var 15 %! Private Discontosatser laa paa 20—25 %. Hvad der var gjort, var aabenbart ikke betryggende nok, og Misstemningen var stor, endog mod den ellers saa populære Frederik d. VI. Efter at en Komité havde arbejdet med Sagen, blev der den 30. Juli 1813 udsendt et »Aabent Brev angaaende Bank- og Pengevæsenet«, hvorefter Banken bl. a. skulde gaa over til at blive en privat Bank, idet Bankhæftelsesdebitorerne, naar de indbetalte Hæftelsesbeløbene, skulde blive Interessen­ ter i Banken. Dette skete imidlertid først 5 Aar senere. Det aabne Brev havde ikke synderlig god Indvirkning, tværtimod, Sedlernes Værdi faldt i September Maaned til Minimumsværdien 8 V 2 %. I Begyndelsen af December sker der imidlertid en mærkelig Vending i Sedlernes Værdi fra 20 til 34 V 2 %! Dette skyldes to Ting: Kongens Tilnær­ melse til Østrig, og Finansminister Schimmelmann’sAfskedigelse. Herefter stiger Sed­ lernes Værdi jævnt, bortset fra nogle Reaktioner, og endelig i 1838 noteres de i pari og kunde i 1845 erklæres for indløselige. Grev Schimmelmann blev afløst af den hidtidige Rigsbankdirektør Møsting, og Ove Malling blev Overdirektør for Rigsbanken. Takket være Tilliden til disse to Mænd og deres Arbejde blev Løftet i det aabne Brev af 30. Juli 1813 til Virkelighed, idet National­ banken ved kongelig Octroy af 4. Juli 1818 oprettedes. Med Nationalbankens Oprettelse er Fundamentet til et sundt og velordnet Pengevæsen i Landet blevet skabt, hvilket i Tidernes Løb trods store Rystelser i Samfundet har be- staaet sin Prøve. Det er givet, at der mod en Institution som Nationalbanken altid vil være Kritik, og at de forskellige Ledelser, som har styret Banken i 125 Aar, maa have begaaet Fejlgreb, men dette er menneskeligt. Men de Tilstande, som herskede fra Kurant­ bankens Oprettelse til Nationalbankens Grundlæggelse har heldigvis aldrig eksisteret i Nationalbankens Historie. Moralen og Pligtfølelsen overfor deres Embede har for de ledende Mænd i Nationalbanken været hævet over personlig Vinding, de har fulgt den gamle Octroys Ord: »at de, efter deres bedste Indsigt, vilde med Troskab og Nidkjerhed forestaae deres Embeder og Forretninger i nøje Overensstemmelser med dens Octroy.« Omend langsomt voksede Tilliden til den nye Bank Aar for Aar og omkring 1840 stod Aktierne i pari, og senere steg Kursen jævnt opad og var et yndet Anlægspapir.

4 6 4