S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

maaske daarligt kommer i Gang førend hen mod Torvetidens Slutning. Er der handlet, mærkes de købte Varer som Regel ved, at Køberen stempler sit af Fagets Folk kendte Mærke. Derefter bæres Kroppene af Sælgerens Folk »Afbærerne«, til Vægten, hvor den obli­ gatoriske Vejning foretages af Torvevæsenets Vejere, Vægtsedler udfærdiges og danner senere Grundlag for Afregning. Hvis Køberen har Vogn holdende udenfor, bæres Varen af Sælgerens Mand derud. Hvis ikke, hænges den atter op paa Plads. Det er en Regel, at en Vare efter at være vejet hænger for Køberens Regning og Risiko. Torvetiden slutter Kl. 9, og en Time senere er den værste Travlhed med Vejning og Udbæring overstaaet, og Ind- bæring af nyankomne Varer kan begynde. Varer kommer fra hele Landet pr. Banevogn til Rampen eller pr. Automobil til Side­ portene. Indbæringen foretages i Akkord af »Indbærerne«. Da Betalingen for Hallens Be­ nyttelse erlægges i Form af en Halleafgift pr. Krop, foretages omhyggelig Notering af alle indkomne Varer. Varerne hænges straks paa Rørbane og skydes til Stadepladserne. Alle Va­ rer efterkontrolleres af Dyrlægerne, og ikke trikinundersøgte Svin undersøges. Kroppene forsynes med Kontrolstempel og eventuelt med Trikinstemplet. Kølehusarbejderne møder til nærmere aftalte Tider og skyder Varerne i Kølerum. Naar de sidste Varer, synede, stemplede og eftertalte, er skudt i Kølerum omkring Kl. 22 paa de normale Tilførselsdage, er Arbejdet endt for at begynde igen tidligt næste Morgen. Om Vinteren gaar Varerne som Regel ikke i Kølerum, men bliver hængende i Hallen. Værdien af den aarlige Tilførsel ligger mellem 150 og 200 Millioner Kr. Mellem Flæsketorvet og Halmtorvet ligger Fjerkræhallen for Salg af levende og slagtet Fjerkræ, slagtede Kaniner, Vildt og Æg. Hallen er ca. 1.350 m2 stor og opdelt i Stader, der udlejes som Kvartals-, Maaneds- eller Dagstader til Kommissionærer og andre Sælgere. Efter Oprettelsen af Fjerkræslagterier Landet over foregaar en ret betydelig Del af F jer­ kræsalget fra Forretningslokaler i Nærheden af Hallen. Hallens største Omsætning finder Sted op til Mortensaften og til Jul, hvor der indfinder sig mange Sælgere, hvoriblandt er flere Producenter. Ved disse Lejligheder kommer ogsaa nogle Privatfolk for at købe. En sidste Rest af den gamle Torvehandel. Omkring Flæsketorvet og ved de dertil hørende Gader er opført en stor Bebyggelse med Forretnings-, Lager-, Kontor-, Arbejds- og Fabrikslokaler med moderne Installationer, Ele­ vatorer, Lys og Kraft, Varme, varmt og koldt Vand, Damp og Kulde. Hermed er i nærme­ ste Tilknytning til Torvet skabt et Hovedcentrum for engros Handelen og Levnedsmiddel­ industrien, hvor de Torvesøgende kan faa Forsyninger af de fleste af de Varer og Artikler, der er Brug for i deres Virksomheder. Det samlede Etageareal udgør ca. 50.000 m2, og de

429

Made with