S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Provinsbyerne var mest henviste til at være »Høkere for Lybækkerne«. I København fik de fleste af de Kompagnier og Selskaber Sæde, som drev Handel paa oversøiske Lande, og i 1726 fik Hovedstaden Privilegium paa Indførsel af »de fire Species«: Vin, Druebrændevin, Salt og Tobak. Privilegiet ophævedes a tte r 1730, men genindførtes 1732 under ænd ret Form, samtidig med, at det indskærpedes, at udenlandske Varer skulde hentes paa Produktions­ stedet. Den Transithandel, der saaledes kom til at foregaa gennem København, formidlede især Koloniernes Varer, dels til Landets eget Behov, dels til Nordtyskland og Østersølandene. Allerede under Christian IV var de første vestindiske og ostindiske Kompagnier blevet stif­ tet, og man havde — dog gennemgaaende med ringe Held — forsøgt at etablere en stadig Handel med de af Danskerne grundlagte Handelstationer i Indien, paa Guineakysten og paa de vestindiske Øer, hvor St. Thomas og St. Jan var paa danske Hænder. Set med Nutidens Øjne kan disse Kolonibesiddelser synes ubetydelige nok, men Dati­ dens europæiske Statsmænd ansaa ikke større sammenhængende Koloniomraader for særlig fordelagtige. En lille befæstet Handelsplads var lettere at forsvare og lettere at admini­ strere. Man ønskede at handle, ikke at kolonisere. Danmark havde altsaa som en søfarende Nation gode Muligheder for at gøre sig gældende i den oversøiske Handel ved Siden af store Koloniejere som Frank rig og Spanien, og S taten ofrede baade Penge og Besvær paa at udbygge Mulighederne. Medens Handelen paa de fjernere Egne dog stadig var risikabel og kun i særlig gunsti­ ge Perioder lønnede sig, blev Nord- og Østersøhandelen den vigtigste. I Nordsøen var den engelsk-hollandske Konkurrence stærkest. Det var mest disse Nationer, som drev Handel med Rusland Nord om Norge til Hvidehavet, Ruslands væsentligste Søforbindelse med Vest­ europa, indtil St. Petersborg-Handelen begyndte i 1713. Grønlandshandelen organiseredes delvis fra Bergen. Det var saaledes det grønlandske Kompagni i Bergen, som 1721 udsendte Hans Egede. I Østersøen fik København i Løbet af Aarhundredet S tørsteparten af Handelen, ikke alene store Dele af Indenrigshandelen, men ogsaa Forbindelsen med Nordtyskland og det sønden- fjeldske Norge, som skulde forsynes med Landbrugsvarer og forsyne Danmark med Tøm­ mer. I Københavns Skipperlavs A rtik ler fra 1685 og 1707 var der hjem let Københavns Skip­ pere et Privilegium paa denne Fart, men Privilegiet blev ikke overholdt og kunde heller ikke altid overholdes; navnlig klagedes der over Konkurrence af »holstenske« og dragørske Skippere. For at beskytte Korneksporten til Norge blev det i 1735 forbudt at indføre Korn fra fremmede Lande til Danmark og det søndenfjeldske Norge, et Forbud, der først blev hævet 1788.

9 2