S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

lig formuende til at paatage sig Handelen, fik Borgerne i København, Helsingør og Malmø overdraget Sejladsen paa 12 Aar. De skulde forsyne Landet med de nødvendige Varer. At' de 20 Havne paa Island fik København de 6, Malmø 7 og Helsingør 7, men hvis det blev nødvendigt, at flere Havne besejledes, skulde Købmændene være forpligtede dertil. I 1614 blev Privilegiet fornyet, men nu fik karak teristisk nok København Ret til 11, Malmø til 2 og Helsingør til 8. I 1620 oprettedes et islandsk Kompagni med en Indskudskapital paa 66,000 Rdl., og i Løbet af 1620’erne lykkedes det virkelig at slaa den hamborgske Islandshandel ud. I en Aarrække gav det vistnok udmærket ledede Kompagni et betydeligt Overskud, selv om det ikke helt lykkedes at holde fremmede Købmænd ude. Det første og største af Kompagnierne var det ostindiske, der oprettedes i 1616, tre Aar efter den heldigt førte Kalmarkrigs Afslutning, en Tid, da Christian den Fjerde stod paa Højdepunktet af sin Magt. Ideen havde Kongen vel faaet af flere Hollændere, der allerede havde væ ret i Indien, og som nu tilbød ham deres Tjeneste. Den 17. Marts 1616 stadfæstede Kongen Selskabets Oktroj. »Det dansk-ostindiske Kompagni« fik Eneretten til Handelen paa Indien for et Tidsrum af 12 Aar. Alle kunde blive Deltagere mod at ind­ skyde en Kapital paa mindst 150 Rdl. Kompagniet skulde ledes af ni Forstandere, hvor­ iblandt »Admiralen og Viceadmiralen« paa de udsendte Skibe. Foruden deres Gage skulde de have 2Vz pCt. af Værdien af alle ind- og udgaaede Varer. Kongen skulde have 2000 Rosenobler, naar de første Skibe vendte hjem; derefter skulde han blot have Indførsels­ tolden. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det var lettere sagt end gjort at fremskaffe de nødvendige Penge. Kongen maatte henstille til Hoffets »Betjente«, at de indskød en Del af deres Løn i Foretagendet, og selv tegnede han sig for ikke mindre end 16700 Rdl., en meget stor Sum i de Dage. Desuden lovede han at stille Orlogsskibe til Beskyttelse af de udsendte Handelsskibe, og han udskrev søkyndige Skippere og Styrmænd til disse. Endelig overlod han Kompagniet »et Hus ved Stranden« til Pakhus. Trods de Hindringer, Hollænderne søgte at skabe, lykkedes det dog at faa den første Ekspedition udrustet: »den indiske Flaade« bestod af to af Kronens Krigsskibe, to Han­ delsskibe, der ejedes og udrustedes af Kompagniet, og et lille hollandsk Skib, som man havde lejet til at følge med Flaaden som Forsyningsskib. Til »Admiral« udnævntes den kun 24aarige Ove Gedde. Det viste sig at være et heldigt Valg; for trods sin Ungdom og Uerfarenhed var Ove Gedde en fortrinlig Leder, dristig og energisk, snarraadig og ud­ holdende. Geddes Togt mislykkedes for saa vidt man havde regnet med at opnaa store Resultater paa Ceylon, men han — eller rettere Hollænderen Crappé, der blev den første

60