S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

%

Skraa fra 1592 er bevaret. Deres Oldermand skulde beskikkes af Magistraten efter gammel Sædvane. Enhver agtet og formuende Borger kunde optages, Svende dog først efter, at de havde tjen t i 5 A.ar i Lauget. To Gange aarligt holdtes Laugsstævne, og to Gange aarligt skulde Oldermanden og de ældste Brødre komme sammen og overlægge deres Købmands- skab med Hensyn til Indkøb af Klæde, Korn og andet, »saa in tet daarligt Køb begyndes den menige Mand til Skade«. Fremmede Købmænd skulde først tilbyde deres Klæde til Laugets Medlemmer. Disse maatte ikke selv eller ved andre sælge Klæde i Alenvis. Imid­ lertid synes Vandtsniderne at have m isbrugt deres Rettigheder, og da Borgerne klagede over, at Klædet blev for dyrt, og at der var for lidt af det, fik i 1594 alle, der tidligere havde handlet med Klæde, Ret til uh indret at sælge, til hvem de lystede. I det 16. Aarhundrede træ der en Række Købmandspersonligheder k lart frem. Mange af disse driftige Forretningsfolk er Tyskere, vel en Følge af, at de Hansekøbmænd, der vilde ligge V interen over, skulde indmelde sig i Det danske Kompagni. Dog bæ rer ogsaa ad­ skillige af Købmændene danske Navne. Den første københavnske Storkøbmand, vi ken­ der noget videre til, er Albert van Goch, af tysk Slægt, men muligvis født i København. Allerede i 1511 drev han Handel paa Island, og under Krigen med Lybæk (1510—12) fik han Tilladelse til at udføre Landbrugsprodukter til Hamborg paa Betingelse af, at de ikke kom Danmarks F jender til Gode. Han var med Hans Mikkelsen i Stockholm i 1520 for at forhandle om Oprettelsen af det nordiske Handelsselskab. Hvor betydelige hans Handels­ forbindelser var, kan ses af, at han i 1519 købte en Del Varer, der skulde betales i Ant- werpen eller Briigge. Han var en af Christian den Andens tro Mænd, var Borgmester i den­ nes senere Regeringsaar og fulgte Kongen til Nederlandene, hvorfra han dog vendte hjem, da der i 1524 blev udstedt Amnesti for dem af Christian den Andens Tilhængere, der vilde hylde F rederik den Første. Ogsaa denne Konge forstod han at vinde, og selv om han ikke mere blev Borgmester, fik han det indbringende Embede som Tolder i Falsterbo, hvad han var, til han døde omkring 1550. Jævnsides hermed fortsatte han dog sikkert sin store For­ retning i København. En stor Del af sin Velstand synes han at have bundet i københavn­ ske Ejendomme. Af et endnu større Format var Marcus Hess, det største danske Handelsnavn i Aar- hundredets anden Halvdel, Typen paa de Købmænd, der uforfærdet tog Konkurrencen op med Nederlænderne, men som ganske vist til sidst blev slaaet ud og endte som en fattig Mand. Hans Storhedstid var 1560erne og 70erne. I 1566 blev han Borgmester, et Embede han havde, til han i 1589 søgte Afsked paa Grund af Alder og Svagelighed. Under Syv- aarskrigen ydede han S taten Laan, og i 1569 paatog han sig hele Leverancen til Flaaden i sin Egenskab af »kgl. Majestæts Købmand«. Samme Aar havde han store Klædeleverancer

50