S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

res Erhverv ophjælpes, og da Kong Hans havde baade Evnen og Viljen dertil, blev hans Regering af største Betydning for Hovedstaden. Endnu var de danske Købmænd ikke stæ rke nok til at byde Hanseaterne Stangen; alene Savnet af en ordentlig Handelsflaade gjorde os afhængig af Udlandet. Hvor smaa Skibene endnu var paa denne Tid, ses af, at Borgmester Borchard von Hamelen opgives at eje et Skib paa 15 Læster (30 t.), og det har væ ret et af Byens største. Med saadanne Skibe sejlede man jo ikke paa Langfart. Kong Hans indsaa klart, at i en d irekte Konkurrence med Hanseaterne vilde de køben­ havnske Købmænd være ude af Stand til at k lare sig; hvad det gjaldt om, var derfor først og fremmest at bryde Tyskernes faktiske Monopol. Derfor nærmede han sig i sin Handelspolitik de vesteuropæiske Lande, Nederlandene, England og Frankrig. At og'saa Rigsraadet var indforstaaet med denne Politik, kan k la rt læses ud af Kong Hans’ Haand- fæstning, hvori det var bestemt, at Kongen ikke m aatte give udenlandske Købmænd Privilegier uden Rigsraadets Samtykke, en Paragraf, som i Modsætning til Haandfæstnin- gens øvrige Bestemmelser sikkert let har faaet Kongens Tilslutning. Ganske vist stadfæ­ sted Kongen Hansestædernes gamle Privilegier, omend kun efter langvarige Forhand lin­ ger, og han tillod endog Genoprettelsen af Det tyske Kompagni, som uden Hensyn til Bestemmelserne i S tadsretten skulde have Lov til selv at vælge sine Oldermænd, men i Løbet af 1490’erne gav han »Ommelandsfarerne« saadanne Rettigheder, at Hansaens Fortrinsstilling i Virkeligheden tilintetgj ordes. I 1490 afsluttede han saaledes en Handels­ overenskomst med England og samme Aar fik Amsterdam og de andre hollandske Stæ- der v id tstrak te Rettigheder. Faa Aar efter afsluttede han H andelstrak tater med Skotland og Frankrig. Paa denne Maade fik de alle Del i de »Mestbegunstigelsesbestemmelser«, som før havde væ ret forbeholdt de tyske Slæder. Og da tilmed Kong Hans adskillige Gange forhøjede Hanseaternes Afgifter paa Trods af Privilegierne, var det ikke under­ ligt, at de hadede ham, og endog m istænkte ham for at staa bag, da Czar Iwan Wassilie- witch lukkede Hanseaternes Kontor i Novgorod og kastede Købmændene i Fængsel. Kong Hans’ Interesse for Købstæderne afspejler sig ogsaa i hans Forordninger. I J a ­ nuar 1485 bekræ ftede han Københavns Friheder og Privilegier, saaledes som hans Fader Kong Christian og dennes Forgængere havde givet dem, og han udvidede dem paa flere Omraader. Han søgte at sikre Freden i Byen ved at bestemme, at den, der dræbte, saa- rede eller slog nogen, skulde sættes i Byens Hægte, indtil han var forligt med Sagvolde­ ren eller Kongen eller Byen; han fastslog, at de udenlandske Købmænd, der blev Vinte­ ren over, skulde bære de samme Byrder som Borgerne, og han bestemte, at ingen maatte tappe Vin, Mjød, tysk ø l eller Danziger 01 uden at bruge Byens re tte Maal. Ikke mindst det sidste har utvivlsomt væ ret af største Betydning for Handelen, for ikke blot fandtes

2 2