S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Med store Forventninger imødesaa man sikkert den nye Konges Regering; men de blev ikke opfyldte. Christian den Første havde utvivlsomt de bedste Hensigter, og ligesom sine Forgængere indsaa han, at Hanseaternes Magt maatte brydes, saafrem t dansk E rhvervs­ liv skulde blomstre; naar han ikke naaede dette Maal trods adskillige velmente Forsøg, laa G runden i hans elendige Økonomi. »Den bundløse Pung« kaldte man ham med Rette; hans pragtfulde Hof, hans kostbare Rejser og hans forgæves Kampe for at genvinde Sve­ rige kostede uhy re Summer. Og der var kun eet Sted, han kunde laane Penge, hos Hanse- aterne. Men den Afhængighed, som blev Følgen heraf, svækkede V irkningen af de For­ søg, han gjorde paa at hjæ lpe den københavnske Handel, og formodentlig er flere af de gavnlige Bestemmelser, han traf, ikke naaet længere end til Papiret. Christian den Første interesserede sig meget for Havnen. Utvivlsomt har Skibenes voksende Størrelse foraarsaget, at den gamle Havn ikke længere var god nok, ikke m indst da det aabenbart synes at have væ ret Skik, at Skibene kastede overflødig Ballast og andet Affald over Bord, hvorved Vandstanden blev lavere. I alt Fald forbød Kongen efter Borgernes Opfordring denne Uskik. Han bestem te ogsaa, at alle Borgere ved S tranden skulde sætte Bolværk for deres Jord; gjorde de det ikke, skulde deres G rund konfiskeres. Endelig be­ ordrede han, at Borgerne og Besætningerne paa de Skibe, som laa i Havnen Vinteren over, skulde rense og forbedre Havnen. Christian den Første bekræ ftede ogsaa baade Erik af Pommerns almindelige Købstads­ forordninger og Christoffers Stadsret; men størst Betydning havde dog hans Forordning af 30. September 1475. Den indskærpede den gamle Regel, at Tyskerne kun maatte handle med Købstadsmænd og ikke med Bønder, at de ikke m aatte handle indbyrdes, at de skulde bo til Leje hos de danske Borgere o. s. v., altsammen velkendte Bestemmelser; at de nu m aatte indskærpes paany, skønt Kongen nogle faa Aar før havde stadfæstet de gamle Forordninger, kan vel tyde paa, at det kneb med at faa dem overholdt. Samme Aar ophævede Kongen Det tyske Kompagni og bestemte, at dets Medlemmer skulde optages i Det danske Kompagni, saafrem t de ønskede det. Ingen udenlandske Købmænd m aatte ligge V interen over i København; vilde de blive i Byen, maatte de ned­ sæ tte sig fast og løse dansk Borgerskab. Den sidste Bestemmelse var især fortrinlig. Ad­ skillige tyske Købmænd, der baade havde Kapital og Erfaring, slog sig ned i Hovedstaden og bidrog væsentlig til dens Trivsel. Hurtig t blev de lige saa gode Borgere som de indfødte Købmænd, ja i den følgende Tid er det endda dem, der ivrigst k ræver Kongens Støtte mod Hanseaterne. Ogsaa for Byens Næringsliv havde det utvivlsomt Betydning, da Kongen fik Pavens Tilladelse til at oprette et Universitet; det trak S tuden ter til Byen, og selv om naturlig-

2 0