S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

ringsfriheden. Der opstod derfor stæ rk Harme bland t Detailhandlerne, da Kommissio­ nens Betænkning paa Kancelliets Foranstaltning besørgedes udgivet, og talrige P ro tester fremkom. Grossererne derimod var næsten udelt Tilhængere af en frisindet Ordning, idet de haabede paa den Maade at blive Laugenes Engroshandel kvit. Müller var i og for sig stemt for helt at afskaffe Skellet mellem Detail- og Engroshandel; men man mente, at der kunde være G rund til at bevare Grossererstanden som en Overklasse, og'saa fordi den valgte Grosserer-Societetets Komité, som man nødigt fra Regeringens Side vilde undvære, fordi man her havde et Organ, man kunde raadspørge i Handelssager . Det müllerske Forslag vandrede gennem Kancelliet til Kongen og derfra til Roskilde Stænderforsam ling, som debatterede Sagen og vedtog en Indstilling, der i alt væsentligt fald t sammen med Müllers Forslag. Endelig passerede Sagen a tte r Kancelliet, der i 1847 forelagde den Kongen til Underskrift. Den blev im idlertid ikke underskrevet. Hvorfor vides ikke. Man kan maaske undre sig over, at der gøres saa meget ud af et dødfødt Forslag. Hertil er im idlertid at sige, at for det første er det bemærkelsesværdigt, at det faktisk var Enevælden, der var med til at tage In itiativet til Gennemførelsen af Næringsfriheden, som man ifølge Sagens Natur maatte vente, at den var fjend tlig t indstillet over for. Dernæst har Forslaget Interesse derved, at det i Virkeligheden er det, der i udvidet Form bliver til Næringsloven af 1857. Det blev nemlig Müller, der kom til at udarbejde Regeringsud­ kastet til denne Lov; og her opstod hans gamle københavnske Næringslovsforslag som den Fugl Fønix i ny og straalende Skikkelse som Danmarks Erhvervsgrundlov. Juniloven af 1849 indeholder en Løfteparagraf, der bestemmer, at alle Indskrænkn in­ ger i den fri og lige Adgang til Erhverv, der ikke er begrundet i det almene Vel, skal ophæves. De Nationalliberale kviede sig imidlertid ved at gennemføre en saadan Lov, idet den indeholdt meget politisk Sprængstof. De Nationalliberale havde nemlig mange By­ vælgere, ikke mindst i de københavnske Næringsdrivendes Kreds. Og deres Mening var de bange for, th i mange af dem var i Virkeligheden Tilhængere af det eksisterende Tvangs­ system med de Fordele, som det gav dem, der nu engang havde faaet Foden indenfor. Derfor maatte Forslaget luskes igennem i Slutningen af en Valgperiode. Det skete i 1857 og endte med en Vedtagelse af en Lov, som i det væsentlige svarede til Müllers gamle Ud­ kast. Haandværkerbestemmelserne, som man ikke tidligere havde diskuteret, gav Anled­ ning til en af de vigtigste og alvorligste Debatter i vor Rigsdags Historie, hvorimod Han­ delsbestemmelserne gled igennem uden særlig Uenighed. Herefter krævedes der i Dan­ mark Næringsbevis for at drive Handel. Der gaves i alt tre Slags Næringsbeviser i Køben­ havn, nemlig som Grosserer, som Detailhandler og som Høker.

178