S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Hans Synspunkter var vel i Hovedsagen merkantilistiske, men han var en bestemt Mod­ stander af at favorisere København paa Bekostning af Rigets øvrige Dele. Han ophævede derfor det i 1737 stiftede »Almindelige Magasin«, der jo havde cen traliseret Raastofimpor- ten i København. Ligeledes standsede han de temmelig vidt fremskredne P laner om at gøre Hovedstaden til Stabelplads navnlig for Østersølandenes Produkter. Man havde tænk t sig dette gennemført ved at ind rette en Frihavn, finansieret af Statskassen, med lav Pakhus-, leje og Fritagelse for Havnepenge, Lastepenge og Øresundstold for fremmede Skibe, der ønskede at oplagre Varer. Værst blev Struenseetiden for den danske Manufaktur, som hid­ til for en stor Del kun havde kunnet holdes i Gang ved fuldstændigt Importforbud mod udenlandske Varer. Struensee gav nu Tilladelse til Indførelse af Industriva rer fra Hertug ­ dømmerne; ganske vist paalagdes der disse Varer en Beskyttelsestold, men da der ikke var Importforbud mod fremmede Varer til Hertugdømmerne, blev Følgen, at billige udenland­ ske Industriproduk ter strømmede ind i Landet. Det hele fik dog m indre Betydning, da de fleste af Struensees Forordninger a tte r op­ hævedes efter hans Fald i Januar 1772. GULDBERGTIDEN OG DEN NORDAMERIKANSKE FRIHEDSKRIG. I den følgende Pe ­ riode havde Merkantilismen endnu en Blomstringstid, der navnlig gav sig Udslag i en hen­ synsløs Beskyttelse af den indenlandske Industri. Tiden fra 1772—1784 gaar under Guldbergs Navn, men Handels- og Finansforholdene præges mest af en Storkøbmand af in ternationalt Format, den pommersk-fødte Heinrich Carl Schimmelmann. Han havde købt Godser i Hol­ sten og var kommet i Forbindelse med den danske Stat, som han havde skaffet store Laan under den russiske Krigstrusel i 1762. Selv var han aktivt interesseret i danske Industrifo re­ tagender, drev saaledes et Sukkerraffinaderi i København og Hammermøllen ved Helsingør. Han blev Skatmester i 1768, var afsat en kort Tid under Struensee, men fik bagefter øget Indflydelse. 1779 blev han dansk Lensgreve. Han var til sin Død Sjælen i alt, hvad der fore­ toges paa det finansielle og kommercielle Omraade. Saaledes blev Kurantbanken, hvis Sedler stadig var uindløselige, efter adskillige Forhandlinger overtaget af S taten i 1773 og Aktio­ næ rerne fik kgl. Obligationer for deres Aktier. Hoffets mest indflydelsesrige Kredse efter Strusensees Fald, Enkedronning Ju liane Ma­ rie og Statsm inister Ove Høegh-Guldberg, var personligt interesserede i Industriforetagen­ der, men kun faa af de paabegyndte Virksomheder viste sig levedygtige. En Undtagelse danner dog den kgl. Porcelainsfabrik, der jo endnu bestaar som et blomstrende Foretagen­ de. Den blev stiftet 1775 som et kongeligt Interessentskab, i hvilket Hoffet havde Aktiemajo­ riteten. Kunstnerisk naaede den snart en smuk Position, men de store Forventninger om