S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Den europæiske Kinahandel var begyndt allerede i det 16. Aarhundrede, og ogsaa vort første ostindiske Kompagni havde sendt enkelte Skibe til Canton. I Løbet af det 17. Aarhun ­ drede var de kinesiske Luksusvarer, Porcelæn, Silke og Lakarbejder, begyndt at præge Moderne bland t de højere Stænder i Europa; Varerne var blevet efterlignet og e fte rtrag ­ tet, og Kinahandelens Betydning var i stadig Stigen. I 1729 henvendte Bremeren Peter Baker sig derfor til F rederik IV og foreslog at aabne en dansk Handel paa Canton. Resul­ tate t blev, at der udsendtes to Skibe, hvoraf det ene, »Den gyldne Løve«, forliste paa Udrejsen, mens det andet, »Cronprintz Christian«, 1730—32 foretog den lange Rejse og vendte hjem med godt Udbytte. Skibets Fører var Tordenskjolds Ven Michael Tønder, og som Supercargo medfulgte Hollænderen Peter van Hurk, der efter sin Hjemkomst blev Medstifter af Asiatisk Kompagni i 1732. Stiftelsen af Det asiatiske Kompagni var, navnlig naar de herskende daarlige Tider tages i Betragtning, en dristig og fremsynet Bedrift, som fik heldige Følger langt ud i Frem tiden. S taten gav gennem en Oktroy paa 40 Aar Kompagniet Eneret paa Handel med Ostindien og Kina. I Ostindien overdroges Trankebar til Kompagniet, der fik mange Begunsti­ gelser, deriblandt Frihed for Øresundstold. Aktiekapitalen var ved Oprettelsen 100.000 Rdlr. fordelt paa Aktier å 250 Rdlr.; senere udvidedes den gentagne Gange. Alligevel kneb det ikke sjæ ldent at faa rejst Kapital til Udrustning af de langvarige og kostbare Ekspeditioner omkring den halve Jord. Danmark var stadig i Vanskeligheder, og Risikoen ved Kina- farten var betydelig: Forlis, Sørøveri og Kaperier. Først i Aarhundredets anden Halvdel bedredes Landets Økonomi saa meget, at Kompagniets Vækst var sikret. KØBMÆND OG KRÆMMERE. Inden for Centraladm inistrationen gav Statens Interesse for Handelens Opkomst sig i disse Aar Udtryk i Oprettelsen af et General-Landets-Økonomi- og Kommercekollegium i 1735; det gamle Kommercekollegium fra Enevældens første Aar havde ført en hensygnende Tilværelse, det nye Kollegium skulde ophjælpe Landvæsen, Handel og »Manufaktur«, d. v.s. Industri; det var et Centralorgan for de merkantilistiske Kræfter. Som Medlem ind traad te den 32-aarige Otto Thott, der ved Nytaar 1736 overgav Kong Christian VI en udførlig Betænkning betitlet: »Allerunderdanigste uforgribelige Tan­ ker om Kommerciens Tilstand i Danmark og Norge«. Han skildrede heri Landets økonomiske Forhold i mørke Farver: den hollandske Afspær­ ringspolitiks Virkning paa dansk Landbrug, der løber lige saa daarligt rund t som Indu­ strien; ikke bedre staar det til med Handelen, der skal være »den store Aksel, som kom­ mer disse tvende Hjul til at løbe«. Thott beskæftiger sig meget med den københavnske Handelsstand. Han giver en nøje Definition af »Købmanden«, Datidens Grosserer, »som

1 0 4