S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

55 paa Universitetes Vegne at overlægge. Disse vare formodentlig de samme, som det senere i Anledning af deti kongl. Befaling af 10 Marts 1731 formelig ud­ nævnte til fra sin Side at tiltræde den da anordnede nye Bygningscommission, nemlig Profess. Math, og Hofrets-Assessor Chr. Bagger og Profess. Mathes. P. Horrebov k). Da Universitetets Archiv forlader os l) , kunne vi ikke meddele nogen Un­ derretning om, hvad nu i Consistorium angaaende Bygningssager blev forhandlet og besluttet, men maae alene holde os til de Resultater deraf, som andensteds- fra kunne være os bekiendte. Det Förste, som maatte komme under Consistorii Overveielse, var naturligviis, hvad der igien skulde opbygges. De to Hoved­ længder, den östlige, hvori det store Auditorium havde været, og den sydlige, til Kirkegaarden, der havde indeholdt Naturalietheatret m. v.,' vare afbrændte7"), og Spörgsmaalet blev da nu, hvorvidt begge Dele igien eller strax skulde opföres. Af det, som skete , maa man slutte, at Consistorium, ef­ ter Overlæg med Bygningscommissionen, har vedtaget, for det Forste at lade det beroe yed Opbygningen af den östlige fornemmelig til Auditorier bestemte Længde. Maaskee har man ved Universitetets faa Ressourcer frygtet for at falde Brandstyrscassen för meget til Byrde, naar Alt paa eengang skulde opfo- res og indrettes; maaskee har man ogsaa fra Bygningscommissionens Side mödt Indvendinger med Hensyn til, at man dog for det Förste Intet havde at sætte i et til Naturaltheater &c. bestemt Locale, efterat alle Samlinger vare brændte; og endelig var Interessen for Naturkundskaber dengang ved Universitetet saa ringe”) , at mueligen ogsaa af den Aarsag mindre blev taget Hensyn paa deres Fornödenheder. Nok, Resultatet blev, at nu kun den östlige Længde skulde op­ fores igien, derimod Grunden ud til (detnye) Kannikestræde forblive ubebygget, og alene med en Muur indhegnes. Neppe kan det dog dengang have været Hensig­ ten, for bestandig at lade den sidste saaledes henligge, ihvorvel det derved for­ blev lige indtil vore Dage, undtagen forsaavidt der var anbragt et lidet uansee­ ligt Huus til Bolig for en underordnet Betient. Det var altsaa nu egentlig kun omAuditoriibygningen der bleV Spörgsmaal, ligesom i denne fornemmelig om det store Auditorium , som igien skulde ind­ rettes sammesteds. Af en Forestilling til Kongen fra Biskop Worm og Confes- sionarius Lintrup af 29 Oct. 1729 seer man, at der, formodentlig i Begyndel­ sen af Sommeren s. A., med Oberlandbygmester Krieger var bleven sluttet en Contract angaaende Opförelsen af Universitetets Auditoriibygning (som her kaldes ligefrem Auditorium); at efter denne Contract Bygningen skulde indrettes paa samme Maade som tilforn ; at de gamle Mure skulde blive staaende; at bemeldte Con­ tract var af Kongen under 27 J^ii s. A. approberet °), og at siden med Bygningen var noget avanceret?). Imidlertid befandtes det senere, at ved denne Contracts Af- fc) Dette erfares af deres Medündcrskrift under Commissioncns Forestillinger, forsaavidt de til Univer­ sitetet horende Bygninger angik. At dog ogsaa i Begyndelsen,, Canccllieraad og Professor Ramua har paa Universitetets Vegne taget Deel i den förste Bygningscommissions Forhandlinger, sees af Giessings Jubellærere II D. S. 214. Nu var han selv hieven ordentligt Medlem af Commis­ sionen. ' - , t) s. ovenf. Anni. h. ni) Paa den nordlige Side var Consistorii-Huset blevet staaende; den vestlige Længde var Communitetets. ti) Brünnich a. St. S. XX . IT. v ' o) Denne kongl. Approbation findes ikke blandt Udfærdigelserne i Cancelliets Copieböger. Contractcns Indhold kiende vi kun, saavidt den kan udledes af Worms og Lintrups Indberetninger. p) Frederik 4