S_KAB_1994

KRIGEN SATTE SIT PRÆG PÅ ARKITEKTUREN I 40'ERNE

I KAB skete der en masse i disse år. I 1945 forlod KAB's g ru n d ­ lægger og adm in istrerende d irektør gennem 25 år, F.C.Boldsen, selskabet, og m ed h am også Dansk Financia og Stabilia m ed til­ hø rende ejendomme. Afløseren blev kontorchef Th. Fakstorp, der havde væ ret m ed i KAB h elt fra 1921.

Der gik k u n 3 m ån ed e r i dette årti, før D anm ark blev besat af tyskerne. De kom d en 9. ap ril og en srettede om gående Bredgade og Store Kongensgade, hvilket de h a r væ ret lige siden. D anm arks første ensrettede gader. Tyskerne blev her i 5 år, m en vi u ndg ik da at blive b ru g t som slagm ark i d en krig, d er blev den til dato hidtil væ rste m ed ca. 30 m illioner dræ b te - h e rib land t ca. 5 m illioner jøder - og d e r v a r 30 millioner, d e r blev hjemløse. Om kostningerne ved dette vanv ittige cirkus v ar p å ca. 5 billioner kroner eller 2,5 m illiarder kroner pr. dag, krigen varede. A lting får dog en ende, og aftenen d en 4. maj 1945, da tyskerne kap itulerede, er vel nok den største festaften, D anm ark h ar oplevet. Alle Københavns indbyg ­ gere kom p å g ad en i en festrus, og m ørklæ gn ing sgard inerne blev flået ned. Der v a r igen fred i D anm ark, m en d et skulle tage y d e r­ ligere nogle år, før m an slap for rationering sm æ rker og benzin ­ restriktioner. Det var også et årti, hvo r vi fik en ny konge. Den folkekære Kong Christian X, der trofast gennem hele krigen red gennem Køben­ havns gader, d ø d e i 1947, og han s joviale søn ,"søm anden " Frede­ rik, blev af statsm in ister K nud K ristensen u d råb t til Kong Frederik IX. D anm ark fik også sin første boligm inister i 1947. H an hed Johs. Kjærbøl. Også Statens Byggeforskningsinstitut stamm er fra dette år, hvo r professor Peter Bredsdorff og hans m edarbejdere u d fæ rd i­ gede "fem fingerp lanen "- en egn sp lan for Storkøbenhavns bebyg­ g elsesm uligheder i de komm ende årtier. U nd erho ldn ing skulle d er også til. Et af de sikre trækplastre var d et årlige dy rsku e p å Bellahøj, hvortil Københavns Sporveje havde en speciel linie BUH, og også dan serestau ran tern e havd e gyldne tider. Det v ar i disse år Svend A sm ussen, Leo M atthiesen, Børge Roger H enriksen , N iels Voss, Teddy Petersen, Peter Rasmussen og m ange and re started e deres store og små orkestre - måske spillede m an am erikansk m u sik som en p rovokation m od tyskerne. MURSTENSARKITEKTUREN VENDER TILBAGE K rigen skabte selvsagt m angel p å im po rterede byggematerialer, hvorfor traditionelle byggem etoder og boligidealer blev taget i b ru g igen. "M urstensarkitekturen" kom frem igen. Et flot eksempel på dette er S tefansgården p å Nørrebro. Også m ange rækkehus- bebyggelser i Københavns n abokomm uner stamm er fra denne tid. Der blev ry d d e t op i Københavns væ rste slum i Borgergade/A del- gadekvarteret, hvo r m an startede en storstilet sanering i 1944. Også h er ses et p ræ g tig t u d slag af "m u rsten sark itek tu ren " - nem lig D ronn ingegården i D ronningens Tvæ rgade.

ALMENNYTTIGE SELSKABER OPRETTES PÅ STRIBE

KAB søgte fra 1933 - 39 at blive aner­ k end t som socialt selskab og derm ed få statsm idler til opførelse af byggeri. I slutningen af 1939 lykkedes d et endeligt, og på g rund lag heraf stiftedes en lang række boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber og Frederiksberg forene­ de Boligselskaber stiftedes i 1940 for at bygge alm ennyttige boliger i henholdvis København og Frederiksberg komm u ­ ner. Tårnby Kastrup Boligselskab, G ladsaxe alm ennyttige Andelsboligforening, Gen­ tofte Ejendomsselskab, Høje Taastrup komm unes Boligselskab, Rødovre Kom­ m unes E jendomsselskab og B røndbyer­ nes komm unes Boligselskab blev stiftet i 1943. I 1944 kom H erstedernes Komm u­ nes Boligselskab - idag A lbertslund Boligselskab - Hvidovre Kommunes

Boligselskab

og

Herlev

Boligselskab til. Der blev bygget for alle sel­ skaberne - ikke m ind st for­ di boligstøtteloven blev g o dk end t i 1940. Boligerne skulle væ re billige, og det var hovedsagelig små boli­ ger, der blev opført. Det var det, d er v ar stort behov for i disse tider, og i krigstiden var d er også så m egen m an ­ gel på m aterialer og så få penge til rådighed, at der ofte ikke blev råd til central­ varm e og altaner.