S_KAB_1994

KAB-75

IILÆUM

STARTEN I TYVERNE m

tagender. V irkeom rådet spæ nd te over alle sam fundsklasser og alle arter af boliger, dog m ed en stæ rk u nd e rstregn ing af d et sociale formål. FREMSYNET BYGGERI H an v ar også en m and , der satsede på udv ik ling af byggeriet. H an var ikke bange for at eksperim entere - noget d er h ar kendetegnet KAB lige siden. H ans første byggeri for KAB v a r Bakkehusene, hvor h an genoptog ræ kkehu sidéen, som havd e ligget i dvale i m as­ ser af år. De blev bygget for det jævne folk, men det var mere den studerede del af befolkningen, som flyttede ind. Siden h ar Bakke­ husene vel nok væ ret K øbenhavns m est eftertragtede byggeri. Næ ste byggeri var Studiebyen i Gentofte, hvo r han engagerede 23 arkitekter til at udføre 23 forskellige sm åhuse. B landt de indb u d te var kendte navne som A nton Rosen, Ivar Bendtsen, Thorkil Hen- ningsen og Kay Fisker. Idéen m ed byggeriet var "at yde et bid rag til fremkom sten af bedre bolig typer end de sædvanlige inden for d et lave byggeri og rækkehusbyggeriet". Så kom Jægervangen, der blev overtaget af m indrebem idlede be­ boere i Gentofte komm une, som ikke var i stand til selv at præ stere ind skuddet. Det v ar et af datiden s sociale eksperimenter. Og så gik d et ellers slag i slag m ed byggerier som G rønnegården, Ved Clas­

Det hele started e i 1920. Den første verden sk rig v ar nylig afsluttet, og bo lignød en var stor. Så stor, at boligløse blev indkv arteret på b lan d t a n d e t skoler. Det var et årti, hvo r arbejdsløsheden var stor. H ver tredie arbejder v a r u d e n arbejde i v interen 1922. Det var også et årti, hvo r nogen tjente m ange penge, og and re gik fallit. Flere banker k rakkede, og k u n m ed stor hjæ lp fra Statens side lykkedes d et L andm and sb ank en - d en n u væ ren d e Den Danske Bank - at u n d g å lukning. Det v ar også d et årti, hvo r Socialdemokratiet for første gang ledede en regering. Det skete i 1924, da S tauning blev statsm inister - en p o st h an bevarede til sin d ø d i 1942 bortset fra nogle få år - 1926-29. Det er rim elig let a t se, om en beboelsesejendom er bygget i 20'erne. De fleste af dem h a r en streng t skem atisk facade, eller som arkitekterne u d try k k e r det: V indue-pille-vindue-pille-vindue - p ille-hov eddø r-v indu e-p ille-v indu e-p ille-v indu e-p ille-n ed løb srø r. Ret flot ser d et u d , som f.eks. i ejendomm en Ved Classens Have, der blev op fø rt i m id ten af tyverne.

Der var tidligere bygget socialfilantropisk - f.eks. Lægeforeningens boliger "B rum leby" (1855) og Kartoffelrækkerne (1898), og arbejder­

bevægelsen h avd e i henho ld sv is 1912 og 1913 op rettet AAB og AKB, m en d e t var i 20 Arne, at d en alm ennyttige boligbevægel­ se for alvor begyndte. DEN DYNAMISKE DIREKTØR BOLDSEN En af de væ sentligste p erson er bag det nye alm ennyttige byggeri v a r F. C. Boldsen, der var d rivk raften og id ém and en bag KAB, som h an d an n ed e i 1920, og som h an var d irek tø r for helt frem til 1945. H an v ar en af d a tid en s kapaciteter og ivæ rksæ ttere. Fra 1919-22 var h an fo rm and for Fæ llesor­ ganisationen, som senere er om døb t til

sens Have, Vendsyssel- hus, Kastelshaven, Vibe­ væ nget med flere. Parla­ m entariske boligselska­ ber, der var født m ed beboerdemokrati. KAB havd e de første m ange år til huse i D an­ ske G rundejeres Brand­ forsikring, Vester Voldga­ de 8. Boldsen var stifter af og d irektør i brandfor-

Arbejdsiøshed sikringen, og i starten boede KAB ganske enkelt i hans kontor, et p igekamm er og et loka­ le, som rengøringskonen hidtil havde råd e t over. A llerede året efter var der 17 personer i selskabet, og m an fik tiltusket sig lidt mere plads. H er boede m an så helt frem til år 1942.

Boligselskabernes Landsforening. H an havd e stor indflydelse helt ind i regeringens rækker, og h an gik kraftigt ind for alm ennyttigt byggeri i en tid, hvo r m ange en trep renø rer var m est interesserede i at tjene hu rtig e penge p å at bygge spekulationsbyggeri på broerne. H an p åberåber sig æ ren for et cirkulæ re fra Indenrigsm inisteriet (1919), hvo ri d er for første gang står en definition af alm ennyttigt byggeri, og i indbydelsen til tegning af garantibeviser i KAB slog h an fast, at selskabet v ar "et alm indeligt og alm enny ttigt bolig­ selskab", d er tog initiativ til stiftelse af alm ennyttige boligfore- F. C. Boldsen