S_Jubilæums_Avis_den22.November1936

Side 7

E MD R U P G R U N D E J E R F O R E N I N G S J U B I LÆUMS - AV I S 1936

S i d e 7

net Ole Nielsens Vej, og som førte ned til „hnkretia“ — Afvænningshjem for Drankere. Der kunde maaske nok paa dette Sted siges en daarlig Vittighed om Emdrup, der ikke havde Kirke, daarlig nok Skole, men ikke mindre end tre Kroer. Det skal jeg dog af­ holde mig fra, men derimod fortælle, at der vistnok ogsaa paa samme Vej laa „noget med“ Grand danois Flunde (Stutteri) - eller var det kun en Hundekiksfabrik?

Et T i l b a g e b l i k Fortsat fra Forsiden Det fornemste Steel i Byen var nok ellers paa „Ladegaarden“ ; der boede Thierry, der var Sogneraadsformand, da Indlemmelsen fandt Sted. Han holdt Forvalter, som gik med Hand­ sker paa, Nissen, hed lian, og der kom man^e fremmede, som havde sære Navne, det var saa franskt altsammen 0<- den første Fru Thierry havde 1)1aa kæber — i min Barnlighed troede jeg, at hun spiste Hyldebærsuppe hver Da°'. Naar vi hentede Mælk maatte vi først op ad den høje Trappe ind paa Kontoret og betale 12 Øre pr. Pot og fik saa en Seddel, som vi saa afleve­ rede nede i Stalden. Fugtigheden drev altid ned ad Væggene dernede, den varme Bærme udsendte en ejendom­ melig Lugt. I den vestlige Ende af Byens Jorder laa ikke andre Huse, indtil Midten af 1890erne, end Mariehøj med „Sibi­ rien“, der i sin Tid var opført af et Renovationsselskab til dets Kuske;end­ videre Emdrupgaard ved Hjørnet af Emdrupvejen med Mælkeforpagterbo- lig og endelig Soborghus Kro. Men lil den Side kom „vi rigtige Emdruppere“ kun een Gang om Aaret naar vi skulde i Skoven, d. v. s. til Frederiks- dal. Vor Vej gik altid lil den anden Side — til „Kristineberg“, som vi altid kaldte Kvarteret omkring Lyngby­ vejens Begyndelse — over Fællederne enten til Trianglen eller Skt. Hans Torv. Fornemt tilbagetrukken, med en Allé fra Emdrupvejen til Gaarden, laa Søgaard over mod Lersøen; der boede nogle stilfærdige Mennesker, der hed I Hammershøj. Alen mest præget var / Kvarteret ved Hjørnet Emdrupvej-f 1Kongevej af de Ole Nielsenske Virk­ somheder — Grusgrav og Teglværk — just ikke Foretagender, der prydede i Landskabet og som navnlig vi Børn var skrækkelig bange for at passere om Aftenen. Der holdt vitterlig mange løse Eksistenser til der i de aabne Skure og andre Smuthuller. Naar vi kom fra Byen og passerede Amtsgrænsen — der samtidig var Be­ gyndelsen til Emdrupjorderne — laa „Bomhuset“ der, hvor alle kørende og ridende Vejfarende maatte erlægge Tribut -— 4, 6, 8, 16 Øre, alt efter Art og Kvalitet af Befordringsmidlet. Det var den Tids Benzinafgift. Huset laa paa Vestsiden af Vejen, ved en dyb Grøft, der afvandede „Lersøen“ og dannede Emdrupjordernes sydlige Grænse. Paa den anden Side Vejen stod Bommen med en lang Kæde i, saa den kunde hejses ned; dog erindrer jeg aldrig at have set den i Brug. Bom­ manden var Forpagter —- Skattefor­ pagter — og havde vist en rigtig solid Indtægt. Alen det var vist en kedelig Bestilling — baade den gamle og Søn­ nen — „Bomstudenten“, som Far kald­ te ham — saa da ogsaa — syntes jeg da — tvære og kedelige ud. Dog vi syntes nu alligevel det var rart med det Hus en skummel, mørk Aften, for der vidste vi da, at der altid var Men­ nesker hjemme. Efter Indlemmelsen blev Bomhuset, der altsaa laa omtrent overfor Ryparkens sydvestre Hjørne, flyttet ud til den ny Amtsgrænse ved Lundehuset. Nu er det væk, det for­ svandt med Bilernes Fremtrængem. Paa den øverste Del af Lyngbyvejen var der en Del Bebyggelse. Paa Hjør­ net af Emdrupvejen blev allerede i Slutningen af 90erne opført det røde Sted, der endnu ligger der, og vi var nieget stolte, da der kom en Køb­ mandsbutik der. Før havde „Skersan- ten“, omtrent oppe ved Haraidsgade, været Emdrups nærmeste Handlende. Bag Ruden, med de støvede Pakker Skraatobak, Ølflasker, Akvavitter o. desl., laa Æsker med Knaldhætter og Pakker med Kinesere; ikke mindst af den Grund var „Skersanten“s Butik et Himmerigssted for Ungdommen. Længere henne, lige forbi Alolle- gaard, byggede Ole Nielsen en Villa, og sidén nok en. I den røde blev der Beværtning, det var vistnok en Insti­ tution, der interesserede ham en Del. Paa den anden Side byggede Jensen tra det ny Vaskeri, sig een efter vore Begreber meget fin Villa; den laa paa Hjørnet af Vejen, der senere fik Nav­

man“ Aletode. Nej, saa var Kancelliraad Sejer (Ve­ sterbros Seminarium), en gammel Ungkarl, der boede lil Leje hos Hie­ ronymus sammen med en gammel Mor og Søsteren Amanda — bedre ud­ styret. Han vilde helst have Gedder. Allerbedst var det nu, naar vi kunde komme ud med „Somanden“. Han hed Andersen, boede ogsaa bos Hierony­ mus, og var Vandværkets Tilsynsmand ved Soen. Han havde sin lille rorflet-

fjord; jeg heste tiel allid som Randers Fjord og kunde derfor ikke laa det til at rime med min historiske Viden. Jeg kommer her lil at tænke paa en an­ den barnlig Alisforstaaelse, der vel nok rober mil Hjems politiske Indstilling. De Estrupske Gendarmer var just ikke velsete, naar de kom ridende gennem Byen, og da Korpset ved Forliget i 1894 blev nedlagt, havde jeg den dras­ tiske Opfattelse, at det simpelthen var sket ved Henrettelse jeg mente endog al vide, livor del var skel, nem­ lig oppe paa Aldersro, livis skumle graa Alure bag Gitlerporlen aabenbart ikke bar tiltalt mig. Smedens Kone, der forovrigl var nieget smuk, bar altid del gamle Ho­ vedtøj, som bar været almindelig her paa Egnen blandt Landbefolkningen — Guldnakken; del samme Klædnings­ stykke bar iovrigt endnu flere Aar ind i delle Aarhundrede flere af den An- dersenske Slægts Ældste, som vi kom sammen med paa Bollegaarden. Om Iljulmandsgaarden bed det sig, at den var bygget 1807, og al Engelsk- mændene ved deriv, Indkvartering havde sinket Fuldførelsen. Der har muligvis været storre Ildebrand i | Emdrup del Aar. Vestre Bollegaard er opfort samme Aar, det sinar paa Vind­ fløjen, og der er den Sammenhæng mellem (lisse to Ejendomme, at Iljul- mandsgaarden ligger paa en Lod, der oprindelig bar bort til B< Ared Siden af Hjulmandens Sted laa — ja, del ligger endnu — et langt lavt straatækt Hus. Jorden, der borte lil, var splittet i flere Stumper, dels af Emdrupvejen, dels A'ejen til Højsgaard og endelig af Aacn. Alanden bed Idiomsen, og saa var der en gammel Kone, om det var hans Alor eller lians Ægtefælle husker jeg ikke. Alen jeg erindrer, at Thomsen, der vist nær­ mest ernærede sig ved at producere lidt Havesager, sn D s t o d uiod^nfor vores Loftstrappe og raabte op om „ham selv“ var hjemme; ban mente vistnok min Far; Thomsen var sikkert et Stykke af en Original. Ja, nu har jeg saa at sige præsen­ teret Læserne for alle Huse der var, og som indledningsvis nævnt ikke flere end, det let kunde overkommes. ATan- ge andre Smaatræk rinder een i Sin­ de, naar man begynder at lade Tan­ kerne gaa tilbage, men der skal slut­ tes. Efter Indlemmelsen i København 1900 begyndte der langsomt at ske no­ get; der kom Gas- og Vandledninger herud, senere Elektricitet, i 1903 blev Slangerupbanen anlagt og Bispebjerg Kirkegaard toges i Brug ved samme Tid, og Sporvejen fortes ud til, hvor Krematoriet nu ligger. Navnlig det sid­ ste var af stor Betydning. Aled A7ester Bøllegaards Salg 1895 til Proprietær Linds Broder, som gav sig til at ud­ stykke den, kom der en Del flere Huse — dog ikke mange, for der maatte ikke bygges paa mindre end 1 Td. Ld. Jordtilliggende. Aled denne Bevægelse, der paa den­ ne Alaade kom i alle Forhold, blev der ogsaa noget at gøre for en Grundejer­ forening, hvis 35 Aars Jubilæum er Anledningen til Fremkomsten af disse Linier. Bestyrelsen holdt sine Moder i mit Hjem, og — saa mærkeligt det end lyder — vi Born fol te det som en mægtig Begivenhed, naar det gik for sig — ja ligefrem en Fest. Skulde det være de ældres Betagelse af Samvirke og Fællesskab — det eneste der var her paa Stedet — der forplantede sig til os? Eller var det kun, at det var at „faa fremmede“ paa en anden Alaa- de end sædvanlig! Emdruphøj, 7. November 1936. F r o d e S ø r e n s e n . som indtil dette Aar i Hjulmandens Have macks Plads nu er. byrd herom svaredes Snes Aar siden, da l Ydelsen, en aarlig Afgift paa Rdlr.) for Iljulmaiidsstedet Ejendom. dlegaarden, maa liave ligget der hvor Un- Som et Yidnes- indtil [nmach loi- en afløste Kr. (2 1 min

Emdrupborg

Efter Jensens fine Villa kom Den- ckers Rebslageri, hvor jeg sommetider blev sendt ned for at købe Skagler; endvidere Watherstadts Gartneri, men det var for den vidtberejste Son, John, som der var det spændende ved, at han havde et stift Skulderblad, hidro­ rende fra en Riffelkugle afsendt af en eller anden Alalaj, der ikke yndede hans Kærlighed til Orehideer, det var før, han var kommen hjem og gjorde Navnet berømt. Saa fulgte det lange Hus, hvor der boede et gammelt Søskendepar, noget særlingeagtige var de vidst, Alanden drev en lille Smedie — og endelig var vi ved Lundehuset, een af de gamle priviligerede Kroer. Ja, gammel var den, og temmelig faldefærdig, og bag­ ved laa et Hus til Udlejning, hvor der boede nogle Familier. Alen det hele var nu alligevel ganske hyggeligt. Del Toetageshus, der laa nordligst, tæt paa A7ejen, hvor der vist engang hav­ de været Vaskeri, stod ubenyttet al den Tid, jeg kan huske. Til sidst blev det saa forfaldent, at det truede med Sam­ menstyrtning. Saavidl jeg ved blev det istandgjort paa offentlig Foran­ staltning, men Ejerens Bekostning. — Ja, der var meget sært i Emdrup, men dejligt var der - og er der — ikke mindst omkring Soen, der laa med sin Rødbræmme langsNordsidens sum­ pede Engdrag. Engdraget borte til Emdrupjorderne, men det tilhørte Eje­ ren af Søholm — Etatsraad Niels An­ dersen — Vognmandskusken Jern­ baneentreprenøren, Arbejdsgivernes Formand — sammen med Borgmester, Overpræsident J. Jensen, September­ forligets Fader og dermed Grundlæg­ ger af vor arbejJsretlige Grundlov. Han havde forpagtet Fiskeretten i Soen, og hans Sønner — han havde mange — vaagede strengt over, at an­ dre ikke krænkede deres Ret. Alligevel har jeg nappet — nu kan jeg vel nok tilstaa det — nappet man­ gen Rodskalle, Flire, Aborre og Bra- sen — undertiden bestod Grejerne kun af en Hasselkæp, en Kinesertraad, en Prop og en ombojet Knappenaal. Knappenaal var nu ikke saa godt, i Almindelighed hoppede Fisken af, men det var utivlsom en meget „hu-

tede Hytte i Soens sydvestre Hjørne; der tilbragte han meget af Tiden, bl. a. med at flette Riskurve, men det var ham heller ikke ukært at faa noget vaadt indvendig; dog kom han jo og­ saa ud paa Voverne, han skulde holde Søen ren for Bundvækster og havde baade Flaade og Baad, og det hændte som sagt, at vi Born fik Lov at kom­ me med ud. Det første Hus, der blev bygget ved S'.,en, er den rode Villa paa Næsset, dry nu ejes af fhv. Viceskattedirektør Kjeldsen. Alanden, der byggede det, hed, saavidt jeg erindrer, Lund; del gik ikke lydløst af, endnu klinger Hur- ra, Skraal og Sang i mine Øren, som det lod over Soen i de stille Sommer­ aftener. Siden boede Hannibal Sander med nogle af sine Svende derovre, de horte heller ikke til de stille Beboere. Aline Forældre kom ikke godt ud af det med Sander, og Grunden var vel nok, at de drillede vores sorte Hund, naar de passerede forbi til og fra A7ad- skeriet, saa hændte det af og til, al der susede nogle Sten ind gennem Porten. Sander blev forøvrigt siden gift med een af Hieronymus’ Døtre, og da hun var engelsk født, blev der rejst 2 Flagstænger, da A7illaen „Sunny Nook“ opførtes paa Tomten, som San­ der erhvervede efter Branden i April 1899. Alærkelig nok har begge de se­ nere Direktører — Bauer og Brinch — ogsaa engelske Hustruer, saa der er stadig Brug for de to Flagstænger. Samlingsstedet for Byens Born var Smedens og Hjulmandens Gaard; det vai ogsaa Nyhedscentral, der skete ikke meget i Egnen som Ole Smed ikke vidste Besked med, og der skulde ikke gerne passere nogen forbi — gaaende, kørende, ridende — som Smeden ikke fik observeret og gjort sine Reflektio- ne? over. Baade han og Broderen, „Hjulmanden“, var i ATirkeligheden meget godmodige, selvom de engang imellem med nogle grumme Eder kun­ de jage de sikkert ofte nærgaaende fremmede Børn ud af deres Enemær­ ker; Hjulmanden havde forøvrigt selv mange Born; i Stuen stod en gammel Bilæggerovn, der stroes Sand paa Gul­ vet. og paa ATeggen hang et Billede af tyske Dragoner, der drives ud i Rans-

j” Emdrupbeboere og Bispebjergbeboere benytter B i s p e b j e r g B o g h a n d e l

Emdru^boere gaar til

E . M . A n d e r s e n (Cyklehjælpen) Frederiksborgvej 181 - Telf. Soborg 675 A lt i Porcelæn — Køkkenudstyr — Isenkram og nye Cykler

Telefon Taga 4875

Heinrich Horberg

Frederiksborgvej 148 B . (Torvet ved Grundtvigskirken)