S_HistoriskeEfterretningerRosenborg

41 Flye! skreg de, liver, som veed et Skjul, Hvo kan bestaae mod Danmarks Juel I Strid!

Juel begyndte Slaget med 25 Skibe imod 37, lian endte det med 36 mod 15, og evigt staaer lians Æreminde. Skulde Fredsvilkaarene liave været bestemte i For­ hold til de vundne Fordele, da maatte de vist nok være bleven trykkende for Naboriget; men Christian var liøi- modig og klog. Han liavde kun ført Krig, for at værne om sit Land, og sine Bundsforvante, og for at blive sine Løfter troe. Som sit Folks gode Fader, attraaede han heller den sikkre Fred, end den glimrende. Villigen rakte han derfor Venskabs Haand, da den bødes ham, og gav sine Erobringer tilbage. Altsaa Øjet bort fra disse Rædsels-S'cener! Kunde vi end ikke nægte Helten vor Beundring, og vor Tak; vi skue ham dog heller, naar han ved vise Love grundfæster Staten, og hævder disses Helligdom, — naar han aabner Kilderne for Vindskibelighed og Flid — naar han frem­ elsker Videnskaberne — naar han hører de Undertryktes Klager, og naar han (for at bruge vor femte Christians egne Ord) vaager over, at Sandhed, Retfærdighed, og Fred maa boe i Landet. Med taknemmelig Ærbødighed nævne vi Christian, som Lovgiver. Fremmede have erkiendt disse Loves Værd, og med Ret. Naar i det sydlige Naborige hele Skokke af sophistiske Former næsten gjøre enhver borgerlig Handling uvis, naar Lovene tildeels ere skrevne i et fremmed Sprog, og altsaa omtrent ligne liiine Kobbertavler i det gamle Rom, der vare ophængte saa liøit, at ingen kunde læse dem; naar Rettergangsordenen saaledes er lagt i Slangebugter, og fremledet i Sneglegang, saa at Trætter kunne nedarves fra Oldefader til Sønnesøns Søn; — naar hos et andet Folk, der dog ideligen brammer med indbildte Fortrin, en vitterlig Forbryder kan frifindes, blodt fordi et Navn ikke findes rigtigen stavet; — naar atter i andre Stater Lo­ vene kun gjelde mod Hyttens, ej imod Palladsets Beboere: — da kunne Danmarks Indvaanere glæde dem ved, at deres Lov ingen Former kjender, uden dem, hvilke den sunde Fornuft tilsiger, og Borgersikkerheden fordrer; at enhver Mand, der forstaaer sit Modersmaal, kan skrive et lovgyldigt Document; at Rettergangen er kort, og uden Omveje, at Lovene, med lige Kraft, gjelde mod den Mæg