S_HistoriskeEfterretningerRosenborg

38 opløfter Sjelen, og vækker den til gavnrig Eftertanke. Medens I levede, var al Eders Id henvendt paa Eders Medmenneskers Lyksalighed. Det Mønster, I have givet, er Eders sidste Yelgjerning, der, lig Solens Straaler, op- ilder Efterslægtens Barm, lyser ad Yejen, den skulde vandre. Deres Majestæt har allernaadigst befalet mig. som Taler, at optræde i denne liøitidelige Forsamling; og De har derhos allernaadigst biefaldet, at Dannebrog-Ordenens For­ nyer, vort Fædrenelands femte Christian, skulde være Gjen- standen for min Tale. Men — allernaadigste Konge! — det er ikke uden med Frygt, og Undseelse, at jeg efter­ kommer dette Deres Bud. Jeg kjender Æmnets Værdig­ hed, men jeg kjender ogsaa min Svaghed. Her paa dette Sted have ypperlige Talere tilforn fremstaaet. Ordenens første Stifters, Yaldemars, Minde blev hædret af Svadas, og Klios Yndling. Hvor meget bør jeg da ikke frygte, at mit Foredrag vil skurre i det til Yellyd vante Øre?-------- Dog! — hvo skuer ikke gjerne den Elskedes Billed, end- skjøndt det ikke er tegnet med Mesterhaand? En oprigtig Fortælling er nok til at hædre Christian, og jeg behøver derfor ingen Yeltalenhed. Hvor jeg ufuldkommen skildrer hans Yærd. tør jeg allerunderdanigst haabe, at Deres Majestæt vilde antage den gode Yillie istedet for Gjer- ningen. Danmarks femte Christian var — saa siger Historiens Muse — medlidende, god, og retfærdig, from uden at være overtroisk, behjertet, tapper, aarvaagen, og omhyggelig for sine Staters Yel. Han elskede Yidenskaberne, valgte due­ lige Mænd, og lønnede kongeligen deres Troeskab og For- tienester. Her at fortælle hans hele ærefulde Levnetsløb, vilde langt overgaae Grændserne for min Tale. Ikkun nogle af hans Bedrifter i Krig, og i Fred, der udmærke ham, som Danmarks Skytsaand, og som sit Folks Fadei', vover jeg at fremstille. Til Uheld for Menneskeslægten har den falske Ære bygget sig et Tempel, hvis Adgange ere farvede med Blod, og som ikke kunne bestiges, uden ved at vandre over Dynger af Liig. Ulykkeligt det Land! hvis Fyrste higer efter, at krones i dette Tempel. Ulykkelig Fyrsten selv! Til sin Skræk vil han erfare, at Samvittigheds Nag, og Menneskehedens Forbandelse, vorde hans Løn. Men — der gives ogsaa retfærdige Krige. Naar Sværdet drages for at afbøde Fornærmelser, for at tilbagedrive Yold, for at