S_HistoriskeEfterretningerRosenborg

237 omsider fra den stilnede Sø saae sit Billed gjenspejlet som den skjønne Svane. Den Billedstøtte, som vi nu skulle afsløre, vil gjen- nein lange Tider modtage Hilsen og Tak fra Tusinder. Digterens Landsmænd, livem lian har skjænket Andet og Mere, end de Fremmede kunne tilegne sig, ville vedblive at elske Digteren og her med Stolthed mindes, at han var Danmarks Søn og spredte Diands over sit Fædrelands Navn. Fra fjerne Lande vil der blive valfartet til dette Sted med Taknemmelighed og Beundring. Tanken 0111 dette Mindesmærkes Rejsning kom frem, medens Digteren endnu levede, og det blev den sidste, den største Hæ lers- bevisning, som han modtog af sit Folk; ogsaa den voldte ham, som Alt af den Natur, paa een Dang Diæde og Lidelse. Nu er det ikke til den Levendes Hæder, men til kjærligt Minde om den Døde, at vi indvie den Billed­ støtte, fra hvilken nu Sløret falde! Idet Sløret faldt, rejste Kongefamilien og Tilskuerne sig, medens Musiken spillede en Koral; Taleren fortsatte derpaa saaledes: Paa denne skjønne Plet, til hvilken Erindringer om den største og højst elskede af Danmarks henfarne Konger knytte sig, under Skyggen af disse hundredaarige Linde, hvorhen vor travle Stads Beboere ty for at drage Aande — h er har dette Mindesmærke sin rette Plads. Paa dette fredlyste Sted, hvorhen Livets og Døgnets Larm kun naaer som et fjernt Havs Brusen, vil Hans Christian An­ dersens Billedstøtte trygt kunne afvente Tidernes Dom og de kommende Slægters Vidnesbyrd. Med os ville de ved- kjende sig Taknemmelighedens Djæld imod den navnkun­ dige Digter og ved Skuet af hans Træk mindes de ufor­ gængelige Daver, som hans Denius har skjænket Menneske­ slægten, dens Barndom og dens modne Alder, over hele den vide Verden!