S_HistoriskeEfterretningerRosenborg

232 Og livor lian Sceptret strakte, der myldred frem et Liv, Skjult for de. Store, de Ivloge. Det pusled under Skræppen, det sang mellem Siv, Det livisled fra Mosekonens Snoge. Og Storken kom flyvende med Østerlandets Skat. De Store — nei, de anede næppe, At Drengen skrev Danmarks »Tusind og een Nat« Paa Bladet af den lysgrønne Skræppe. De Iiloge saae fornemt; tlii, ak, System og Norm Blev for den Smaadreng en Gaade; Men Digtergaaden selv, i Eventyrets Form, Den kunde lians Barnesind raade. Det Mindste drog Aande, det Ringeste fik Liv; Tinsoldaten brød sig sin Bane. Den grimme Ælling voxed bag Aaens blanke Siv Til Danmarks vidt flyvende Svane. Og Svanen fløi langt over Land, over Sø — Flugten gik saa vidt som ei Manges — Nu kjender man dens Sang paa de sorte Svaners 0 Og mellem Lotusblomsterne paa Ganges. besteg Folkethingsmand C. St. A. Bille Talerstolen og talte saaledes: Det Mindesmærke, vi idag skulle indvie, er helliget en Digter, som mere end nogen anden dansk Digter har omgivet sit Navn med universel Berømmelse og derved kastet Giands tilbage paa sit Fædreland — en Digter, der er kjendt og elsket over hele Jordklodens vide Kreds, selv lios Folkestammer, som vi, den moderne Civilisations Børn, tro at kunne se tilbage paa som Barbarer. Naar den Fremmede i en samlet Sum skal nævne, hvad han veed