S_HistoriskeEfterretningerRosenborg

119 sættelse1). Under 23. December 1813 meddelte Hanch i Anledning af en Skrivelse fra Rentekammeret om? hvorledes Honoraret skulde beregnes, at efter hans Skjøn burde de 100 Rdlr. udredes af Finantskassen og Resten af Kommandantens Gage, saaledes som det havde været Tilfældet med afdøde Fuldmægtig Giessings Løn2). Paa Grund af Kongens Fraværelse ved Kongressen i Wien blev Embedet ikke besat ved Udløbet af den i Resolutionen af 16. Oktober 1813 bestemte Frist; men da Kongen var vendt tilbage, blev Overhofmarskallens Indstilling om Besættelsen forelagt denne. Y i træffe da de samme Ansøgere som i 1813 (undtagen Sølvkammer- skriver Christian Kiær) og endvidere forhenværende Palaisforvalter Treuhorn fra Rendsborg, Kommander- sergent Hansen ved Kjøbenhavns Infanteriregiment, for­ rige Kammertjener hos Hertug Vilhelm af Wlirtemberg I. C. Møller og forhenværende Hushovmester hos Grev Bernstorff H. Bewers. Hauch bemærkede, at Wilster i Mellemtiden havde taget den fuldstændige juridiske Examen (i Januar Kvartal 1815 med haud. illaud. til den theoretiske og laud. til den praktiske Prøve3) og derfor, som et dueligt ungt Menneske, uagtet de fordelagtige Vidnesbyrd i Henseende til Opfyldelsen af sine Pligter som konstitueret Fuldmægtig paa Rosenborg, som han havde fremlagt og fuldkomment fortjent, ved Kongens Naade paa anden Maade kunde være mere brugbar, saameget mere som han efter sin afdøde Faders

Marskall. Res. Prot. 1S12— 1813 S. 324—326, Korresp. Prot. 1813— 1815 S. 41. *) Marskall. Korresp. Prot. a. St. S. 45. 3) Lelimann, Jur. Stat S. 20, Rieliter, Jur. Stat 1881 S. 356.