S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

4 9

kjendte Søren Stampe til Gjerdrup, men dette er ganske urigtigt, thi hans originale Segl i Geheimearkivet viser, at han førte et helt andet Vaaben, nemlig to korslagte Pile i Skjoldet og samme Mærke paa Hjelmen. Af denne sidste Grund kan han heller ikke, saaledes som det paa Stamtavlen angives, være Stamfader til den nulevende Slægt, der aldrig vides at have ført dette Vaaben, ligesom der overhovedet ikke kjendes Efterkommere af Søren Stampe paa Mandslinien. Den nulevende Slægts Ælde bliver derved yderligere reduceret et Aarhun- drede, dens Stamfader bliver nu Jesper Stampe, der siges at have været »Borgermester og Befalingsmand i Nyborg«, en noget uhistorisk Embedsstilling, og hverken han eller hans Søn Hans Stampe har da heller været til at finde i noget samtidigt Dokument. Altsaa bliver den første historisk paaviselige Mand af den nu­ levende Slægt Stampe Præsten Jesper Hansen Stampe i Nyborg 1596— 1641, og han henhørte ikke til den danske Adel. Hverken han selv eller hans Nærmeste have fyldestgjort de Forpligtelser, som paa­ hvilede en Datids Adelsmand; han eiede ikke frit Jordegods, han ydede ikke Rusttjeneste, han har ikke forseglet nogen af de adelige Hyldinger, og det er ikke paavist, at han var adelig gift. Selv i det usandsynlige Tilfælde, at Jesper Hansen Stampe gjennem ægtefødte Mandsled var en Descendent af en af de ovennævnte adelige Slægter, er det dog sikkert, at Adelsskabet var gaaet tabt paa en eller anden Maade; thi Adelsmandtallene vise, at der i Aarene 1550—1660 ikke levede nogen dansk Adelsslægt af Navnet Stampe. Det var da heller ikke under Paaberaabelse af sin Nedstamning fra nogen af de ovennævnte danske (eller holstenske) Slægter Stampe, at en af Jesper Hansen Stampes Efterkommere, den lærde Henrik Stampe, den Gang Etatsraad og Generalprokurør, i Aaret 1759 ansøgte om og erholdt et fornyet Adelspatent. 1 dette Patent hedder det nemlig, at Etatsraad Stampe »skal nedstamme af de ældgamle Norske Stampe’rs adelige Familie, som tilforn og allerede i Dronning Marga- rethas Tid haver været i Anseelse.« Om denne norske Slægt Stampe giver den førnævnte trykte Stamtavle saa ringe Oplysning som vel muligt; den kjender nemlig kun en Dame af den, dens sidste Skud, og selv for hendes Vedkommende rækker Kjendskabet ikke engang til hendes Navn end sige til hendes Fødselsaar, Dødsaar, Forældre, etc., etc. Stamtavlens ukjendte Forfatter og Etatsraad Henrik S. ere ogsaa uenige om Forholdet til denne norske Slægt, thi den førstnævnte lader de nulevende Stampe’r nedstamme fra den paa Spindesiden, medens Etatsraad Stampe aabenbart gaar ud fra, at han paa fædrene Side er af de norske Stampe’r. Vi skulle ret snart se, at denne Uvished har sin gode Grund, men foreløbig bør der gives Etatsraadens Mening Fortrinet, thi i det ham givne Patent hedder det, at han sit Adelsskab »nøyagtigen beviist haver«. Uheldigvis haves hans nøiagtige Bevis endnu, nemlig det med hans Ansøgning om Adelspatent fulgte Bilag, thi dette Bevis er af den Beskaffenhed, at det næppe vilde være blevet godkjendt af den forøvrigt i den Art Sager temmelig kritikløse Autoritet, hvis Stampe og Thestrup 4