S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

4 6

Hans Iver for at sikre Borgerne fri Adgang til Domstolene stod i Sammenhæng med hans Bestræbelser for i det hele at beskytte dem mod Overgreb fra Statsmagtens Side. Embedsmænd, der viste sig for ivrige til at udsuge Folk med Sportler (som jo i de Tider til­ faldt dem selv), forsømte han ingen Lejlighed til at indskærpe, at de vare til for Publikums Skyld og ikke omvendt. Under den enevæl­ dige Konges Beskyttelse skulde Borgerne i videst muligt Omfang nyde Frihed og Lighed for Loven. Foranstaltninger f. Eks. gaaende ud paa at paalægge Bønderne Tarvelighed i Klædedragt modsatte han sig, fordi de kun kunde bidrage til at udvikle en uheldig Følelse af Standsforskjel; snarere skulde de højere Stænder i saa Henseende foregaa de andre med et godt Eksempel. I det hele følte han en varm Interesse for at hæve og frigjøre Bondestanden, om end han med den Forsigtighed, som ogsaa til en vis Grad hans Stilling paalagde ham, anbefalede at gaa langsomt til Værks. Ogsaa for Næringsfrihed, imod Lavsvæsen og Kjøbstadsprivilegier træder han i sine Betænkninger ofte i Brechen. Overfor Militærmagten er han stadig paa sin Post, naar den forsøger at ville tilrane sig jurisdiktion over civile Borgere eller begaar andre Overgreb, og det lykkedes ham ogsaa ved bestemt Optræden at faa afværget et Forsøg, der blev gjort paa at faa pensionerede Opficerer ansatte i de forskellige civile Embeder. Indtog saaledes S. end i mange Retninger et oplyst og frisindet Standpunkt, kan det dog ikke undre, at han i enkelte Henseender kun var et Barn af sin Tid. Dette viste sig saaledes med Hensyn til hans kriminalistiske Opfattelse, i det han sluttede sig til den gamle Af- skrækkelsestheori og som Følge deraf var tilbøjelig til ret strænge, ja barbariske Straffe, jvfr. saaledes den af ham forfattede Plakat af 18. Decbr. 1767 om Straffen for »melankolske og tungsindige Menne­ sker«, der alene for sig selv at blive af med Livet begaa Mord; dog gribe ogsaa her hans menneskelige Følelse og sunde Sans ikke sjæl­ den regulerende ind og lempe Princippets Strænghed. Det er sa a ­ ledes vel ikke i samme Grad for hele Værkets Vedkommende, at det har bevaret sin direkte Betydning for Nutiden, — allerede paa Grund af Forandringer i Lovgivningen ere jo store Partier traadte ud af Kraft. Men som et smukt Minde om en i mange Maader fremragende Personlighed, der i sjælden Grad forenede fint juridisk Skarpsind med sundt praktisk Judicium og brav, human Tænkemaade, ville S.s Er­ klæringer blive staaende og kunne tjene Eftertiden til Belæring og Efterfølgelse. Nogen udpræget Initiativets Mand var S. ikke. Skjønt det ogsaa hørte til hans Embede som Generalprokurør at indgive Forslag til nye Love, er det dog ikke mange af Betydning, der i Følge hans Foran­ staltning saa Lyset. Dog kan som Exempler paa saadanne Love nævnes Forordningen af 6 . Okt. 1753 om Hasardspil, af 14. Maj 1754 om Aager og Kredit til umyndige og Forordningen af 8 . April 1768, der hjemler Arvingerne det saakaldte »beneficium inventarii«. S.s