S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

188 bøjeligheder, som Slægten ikke ønskede, han skulde befatte sig med herhjemme, i 1690’erne udtog sin Arv og udvandrede til Sverig, hvor han og Efterkommerne ved kommerciel Virksomhed i Aarenes Løb tjente sig betydeligt op. Af Familiens Segl paa Brevene til mig frem­ gik ogsaa, at man endog benyttede sig af en Kopi af det, »de Th.’ske« Vaaben, og jeg maatte i det Hele faa det Indtryk, at man var saa temmelig nøje bekendt med vor Slægts Historie. Det havde som Følge heraf Interesse for mig at faa konstateret, om der her virkelig laa noget til Grund for et Slægtskabsforhold, og jeg foretog i den Anledning en foreløbig Undersøgelse af Sagen og bad mig tilsendt de gamle Familiebreve etc. for ved Hjælp af disse at faa Sagen grun­ digt belyst. Endskønt jeg fra første Begyndelse nærede en meget stærk Tvivl om en saadan Slægtsforbindelse, dels paa Grund af de meget pralende Skrivelser, og dels paa Grund af det aldeles usand­ synlige i, at nogen af vore Forfædre — hvis Stamfader som først døde 1656 selv var en meget anset Kbmd. — og hvoraf flere netop paa det Tidspunkt drev kommerciel Virksomhed her i Landet, allerede i 1690’erne skulde være bievne saa hovmodige at forbyde saadant, og derved drive Anders til at udvandre til Sverrig, saa blev jeg endnu mere bestyrket i min Tvivl herom, idet det efter en langvarig Korre­ spondance og mange Besværligheder og Udflugter viste sig, at det eneste gamle Familiebrev, man kunde skaffe tilveje, var et Brev med Udskrift af Ystad Kirkebog, hvoraf fremgik, — som et eklatant Bevis for Rigtigheden af min Tvivl — at bemeldte Anders med Efternavn Testerup, havde været bosiddende dersteds som Handelsmand og bl. fl. Børn havde haft en Søn, som blev døbt Matz. Tcsterup. Denne havde igen en Søn, som døbtes Matz. Testrup, og først i 3die Gene­ ration udviser Afskriften, at man har optaget og forandret Navnet til Tlæstrup, hvormed Familien endnu benævner sig, — og desuden pra­ ler med en Kopi åf det gi. Th.’ske Vaaben, som man aldeles ulovlig og umotiveret har annekteret. — Der synes mig derfor ikke at være Tvivl om, at denne Mand i sin Tid maa have været Tjener hos en af vore Forfædre og derefter ved sin Udvandring til Sverig som Han­ delsmand, — hvilket vel dengang var dette samme som vandrende Kræmmer eller Kreaturhandler eller lign. nu — fremdeles har antaget dette Navn, men paa Grund af Uvidenhed i den ædle Skrivekunst forvansket dette, og at det altsaa er Sagn nedarvede i Familien fra ham — fra hans Tjenergjerning i vor Slægt, der har bragt de nuvæ­ rende Descendenter paa den falske Ide, at man skulde nedstamme herfra, og derfor har ment at kaste lidt Anseelse over sig ved ikke alene at give det Udseende af, at man tilhører denne gamle ansete Slægt, men ogsaa ved uden Blufærdighed at prale med dennes Vaaben i Signeter o. lign., og der synes kun at mangle, at man ogsaa her skulde have kaldt sig »de Thestrup«, samtidig med at man annek­ terede Vaabenet. Men antagelig kan dette forklares derved, at den Mand af vor Slægt, som Anders har tjent, kun har heddet Th., og iøvrigt Uvidenhed med Slægtsforholdene. Man har kun, som et gi. Ord siger, vidst, at Byen hed »Snerpen«, men ej hvor den snerpede hen, og — derfor falder Praleriet, synes mig, endnu mere ud i det komiske. —