S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

f- j i Som Tiden ruller sin Bølge - Evigt ustandseligt frem, Vil Slægter paa Slægter følge, Og glemmes vil mangt et Hjem.

Dog ejer vor Arnekrog Mindér, Som ej bør skrives i Sand, Om fromme, goddædige Kvinder; Om Mænd, der pryded sin Stand.

Saa tag da, hvad her er givet, 1 velvillig Varetægt, Som Ledetraad gjennem Livet For kommende Efterslægt.

Med dette lille, smukke Digt, som jeg, ligesom saa'meget andet af samme Art, har fundet i Hr. Fred. Visbys Slægtebog, vil jeg'-,begynde Indledningen til denne Bog, idet det har været mig umuligt at finde Ord, der paa en smukkere, tydeligere og klarere Maade end^disse vil være i Stand til at tolke den Pietet og Ærbødighed overfor »Min­ derne«, som har besjælet mig under Udarbejdelsen heraf og genvakt min Kærlighed til de gamle Hjem, hvoraf mange fra min Barndom og Ungdom er mig personlig bekendte, og hvorfra jeg bevarer Minder, som ej bør skrives i Sand, men som det altid er mig en Glæde at tænke tilbage paa med Ærbødighed og Højagtelse for den Aand og Tankegang, der dér var den raadende. Maatte dette, ved Gennemlæsning af min Bog, blot i nogen Maade forstaas af den yngre Generation, for hvilken mine Optegnelser jo særlig ere bestemte, da er det mit Haab, at mit Arbejde ikke maa have været helt forgæves, men vil vække Læseren til alvorlig Efter­ tanke om, at vi gennem Minderne ogsaa vil finde Livsværdier, som ikke ere af de ringeste, til derudfra at fostre en Slægt af fromme, goddædige Kvinder, og Mænd, der vil pryde sin Stand. Udgiveren.