S_Hafnia_1872-1912

Det samlede Beløb, som Selskabet paa denne Maade har givet de Forsikrede som Andel i sit Overskud har altsaa, naar Renterne medregnes, andraget over 5 Millioner Kroner, et Tal, som bedre end mange Ord beviser, at det var en for de Forsikrede meget fordelagtig Foranstaltning, som Selskabets Stiftere indførte ved de i Lovene optagne Bonusbestemmelser. Den omstaaende Tavle giver Oplysning om Bonusbeløbene i de forløbne 40 Aar. Ogsaa med Hensyn til Forsikringsformerne slog Hafnia for saa vidt ind paa nye Veje, som det særlig kastede sig over Tegningen af de saakaldte blandede Livs= og Kapital* forsikringer, hvorefter Udbetaling skal ske ved en ved For* sikringens Tegning fastsat Alder eller ved tidligere Død, medens det hidtil havde været de livsvarige Forsikringer, som var de mest almindelige. At man ogsaa her var inde paa den rette Vej, vil fremgaa baade af, at Selskabet selv i de forløbne mange Aar ikke har fundet Anledning til at fravige denne Tegningspolitik, og af, at denne Forsikringsart ogsaa hos de øvrige Selskaber er kommen til at spille den dominerende Rolle. Hos Hafnia udgjør disse blandede Forsikringer ikke mindre end tre Fjerdedele af den hele Forsikringsbestand. For at gøre Livsforsikringens Goder tilgængelige ogsaa for de mindre i Samfundet optog man i Tarifmaterialet en Tabel for smaa livsvarige Forsikringer, de saakaldte Begravel* sesforsikringer, under hvilke man ogsaa henførte de af det i Hafnia indgaaede »Nordisk Begravelsesselskab« tegnede Forsikringer. Begravelsesforsikringerne slog imidlertid ikke an paa den Maade, man havde forudsat, og blev derfor senere atter opgivne. Men det er ikke uden Interesse at mindes dette Forsøg nu, hvor smaa Forsikringer afgiver et ypperligt Felt for særlig med dem for Øje oprettede Selskaber - de saakaldte Folkeforsikringsselskaber - og et slaaende Vidnesbyrd om, hvorledes Forstaaelsen af Livsforsikringstanken er trængt ned* efter netop i denne Periode. 23

Made with