S_Hafnia_1872-1912

til, at man ikke kunde faa anbragt, paa denne Maade blev placeret. I den Opfordring til Publikum, hvori Ramm havde redes gjort for de Grundtanker, paa hvilke det nye Selskab skulde bygges op, fandtes en Sætning, som i én Sum paa træffende Maade angav, hvad det var, de nye Mænd havde i Sinde, og som de selv fandt saa betydningsfuldt, at det kunde berets tige til et nyt Selskabs Oprettelse, og saa virksomt, at det mens tes at kunne føre et saadant frelst gennem Konkurrencen med den i mange Henseender saa overmægtige Statsanstalt. » Ikke alene ved Hjælp a f Pressen«, hed det deri, »men navnlig ved det levende Ord maa hver enkelt Familiefader blive bragt til at erkende det som en uundgaaelig Fornødenhed at have sit Liv forsikret«. Ja, det lyder saa indlysende og ligetil nu, hvor man forlængst har indset og indrettet sig netop efter dette, at det er det levende Ord, som, saa mærkeligt det synes, maa til for at faa hver enkelt Familiefader til at gøre det, som han i Virkeligheden selv erkender som en simpel Pligt. Men den Gang var Tanken om en mundtlig, personlig Agitation noget nyt, noget ligefrem omvæltende, idet Agenter, der skulde agitere for Indtegning, var et ganske ukendt Begreb for den allerede bestaaende Anstalt, selv om denne vel ikke længere saa paa Agentspørgsmaalet med samme Øjne som i 1861, da den vilde have de allerede ansatte Agenter afskaffede efter en Indstilling til Ministeriet, hvori de betegnedes som »en unyttig, besværlig, kostbar, fornuft* og hensigtsstridig Indretning, der blot skylder en tilfældig Forglemmelse sin nuværende Existens.« Nogen Opfindelse af Ramm var den nye Arbejdsmaade, som bemærket, ikke. Han havde lært den og dens gode Virk* ninger at kende ved sit Arbejde paa det udenlandske Selskabs Kontor, men han blev den, der indførte den i den indenlandske Virksomhed, og blev derved Banebryder for en Arbejdsmaade, der er og har været overordentlig betydningsfuld forden danske Livsforsikringsvirksomhed. Trods den stigende Oplysning, som 13