S_GrossererSocietetet_1724-1924

med hvilke Danmark stod i nærmest Forbindelse, nemlig Lübeck og Hamborg, i hvilken sidste By vi ved, at Barens har været paa en Studierejse. Og netop i disse to Byer drejede det sig om snævrere Udvalg, der var valgt af deres Kolle­ ger blandt Groshandlerne, saaledes som Tilfældet altsaa ogsaa blev med den københavnske Komite. Om Vejen, ad hvilken Barens fik bragt sin Plan til Kongen uden om Kolle­ gierne og vundet ham for den, kan vi kun gætte. Vi ved, a t Kongen kendte hans fortræffelige Embedsmandsegenskaber og ofte benyttede dem i Kommissio­ ner. Biografien er tilegnet Kongen med en Fortale, hvori det blandt andet hed­ der, at Kongen »i afgangne Etatsraad og Ridder Barens nøje kendte en Deres Majestæt og Landet opofret Undersaat«. At dette virkeligt var Tilfældet, viser ikke alene Medlemsskabet af Kommissionerne, men ogsaa dette, a t vi af de be­ varede Kabinetsregistre kan se, a t Barens tit har indleveret Forslag til Kongen, hvorimod vi desværre ikke kan se, hvad de drejede sig om, da de vedkommende Akter er forsvundne. Blandt de Kommissioner, i hvilke Barens benyttedes, var een, der har en særlig Interesse i denne Forbindelse. Den 14. Maj 1812, altsaa godt en Maaned før Udnævnelsen af Kommissionen om Handelsberettigelse, nedsattes en kgl. Kommission under Barens’ Forsæde med det Formaal a t ind­ hente Oplysninger fra dem, der havde købt eller solgt Veksler i Banco eller frem­ med Mønt. »En Kommission«, skriver Barens, »der saa meget mere vidnede om Tillid, som den umiddelbart skulde referere til Hans Majestæt«. Med andre Ord: den Maaned, der gik forud for vor Kommissions Nedsættelse, havde Barens haft hyppig og fri Lejlighed til at drøfte Handelsforhold med Kongen. Og Barens var ikke den Mand, der lod en saadan Chance gaa fra sig. Barens naaede som nævnt ikke at se Resultatet af sit Initiativ. Han gik i Graven uden a t vide, om hans Idé om Grosserer-Societetets Komite vilde blive realiseret. Efter sit Ønske bisattes han paa de fattiges Kirkegaard, hvor endnu ingen Standsperson havde hvilet. Venner rejste ham en Sten med den Indskrift, han selv havde bedt om i sin Biografi, og i hvilken han vil mindes som Forfatter af Tidsskriftet »Penia« (Armodens Gudinde), som han redigerede, og hvori han skrev en meget væsentlig Del af Indholdet. Paa Stenen staar: »Peniæ Forfatter: Hans Liv var Daad.« Ved Fattigkirkegaardens Nedlæggelse kom Stenen ud for adskillige Omskif­ telser. Den staar nu i Haven til Nørre Hospital (Almindeligt Hospitals Afløser som Fattighospital). Efter at det saaledes er lykkedes a t fastslaa, hvem der er Kommissionens egentlige Ophavsmand, vender vi tilbage til dens Arbejde. Det vil huskes, a t 82