S_GrossererSocietetet_1724-1924

lige tog Borgerskab som Brygger. Interessen for Islandshandelen mistede han dog ikke derfor, i hvert Fald stod han som Ejer af 4 Aktier i det 1733 stiftede Nyt Islandsk Kompagni. Burmeister var utvivlsomt en vindskibelig Mand, hvorom der haves Vidnes­ byrd i hans Deltagelse i Fajancefabrikationen, et Felt som laa noget fjernt fra hans øvrige Virksomhed. Initiativet til Anlæget af en dansk Fajanceindustri, som skulde sikre Hjemmemarkedet den Kapital, der hidtil var gaaet til især hol­ landsk Import, blev taget af J o h a n W o l f f fra Segeberg, som havde lært Porce­ lænsfabrikationen i Nürnberg, og som 1721 ansøgte Kongen om Støtte til en Fabrik i København; han har dog ikke selv været i Besiddelse af den fornødne Anlægskapital, og der dannedes derfor snart efter et Interessentskab bestaaende af N i c o l a i B u r m e i s t e r , H a n s J ø r g e n K i r k s t e e n , P e t e r W a r t b e r g , R a s m u s Æ r e b o e og J e n s L a s s e n , som 2. September 1722 ansøgte om at faa overladt en Byggegrund og om de nødvendige Privilegier. 27. November skænkede Kon­ gen dem en Grund i Store Kongensgade og 21. December udfærdigedes »Privile­ gium paa et Delfs Porselins eller Hollandsk Steentøys Fabrique«, hvorved In ­ teressentskabet fik Eneret paa dansk Fajancefabrikation for et Tidsrum af 30 Aar. Burmeister underskriver som den første af Interessentskabets Medlemmer, men om dette skyldes hans særligt aktive Deltagelse i Foretagendet eller hans Rang, er ikke klart; af Medlemmerne synes dog Æreboe a t have været den mest virksomme. Burmeister var Parthaver til sin Død, og efterfulgtes som saadan af sin Søn af samme Navn. Til a t begynde med boede Burmeister Ved Stranden (Øster Kvarter 219), men senere flyttede han ind i Bryggergaarden i Vimmelskaftet (Frimands Kvar­ ter Nr. 28, nu Matr. 23), som han sikkert havde faaet gennem sit Ægteskab; sin voksende Formue anbragte han i københavnske Ejendomme, og han har da formentlig lidt et alvorligt økonomisk Tab ved Københavns store Ildebrand, da saavel Gaarden i Vimmelskaftet som en Ejendom 'paa Købmagergade (Klædebo Kvarter 51) og en i Mikkel Brøggersgade (Vester Kvarter 134) blev Flammernes Rov. Med Hustru, fire Børn og fire Tjenestefolk maatte Burmeister søge Logi i Laxegade, medens en Søn fik Bolig i Hummergade og en Karl ved Stranden. Burmeister, der en Tid var Notarius, blev 1714 Medlem af Stadens 32 Mænd, og 1725 valgtes han til Raadmand, et Embede han beholdt til sin Død; af andre Hverv skal nævnes, a t han havde Sæde i den Kommission, som 19. November 1728 nedsattes til at ordne Byens Forhold efter Branden. 1731 udnævntes han til Kommerceraad, 1737 til Kancelliraad og 1739 fik han Justitsraads Titel. Han døde 24. November 1742 og blev begravet i Hustruens Familiebegravelse i Vor Frue Kirke 1. December.

136