S_GrossererSocietetet_1724-1924

Med Holland og Belgien blev der efter forudgaaende Forhandlinger med Tyskland indgaaet nogle smaa og yderst begrænsede Vareudvekslingsaftaler, hvortil knyttedes Clearingaftaler, der forudsatte Betalingsafviklinger over dansk­ tysk, henholdsvis tysk-hollandsk og tysk-belgisk Clearing. I Begyndelsen af 1941 tilvejebragtes en dansk-ungarsk Vareudvekslingsaf­ tale, som i et vist Omfang betød en Fortsættelse og Sikring af et allerede gennem længere Tid etableret Vareudvekslingssystem, der byggede paa private Vare­ udvekslinger; mellem Danmark og Rumænien blev der i Marts undertegnet en Clearing- og Vareudvekslingsaftale, og senere i Løbet af Aaret kom der Han­ delsaftaler med Slovakiet og Spanien. Hertil kommer private Vareudveks­ lingsforretninger med enkelte Lande, hvormed der ikke foreligger Clearingover­ enskomster; for en Fuldstændigheds Skyld skal dog nævnes, at Aftalerne med Ungarn og Slovakiet kun kan afvikles ved private Vareudvekslinger. Disse Handelsaftaler, der senere er blevet forlænget eller suppleret med Til­ lægsaftaler eller afløst af nye Aftaler, har givet Anledning til en Række Forhand­ linger, hvori Komitemedlemmer i et vist Omfang har deltaget. Komiteen har sammen med Industriraadet og Provinshandelskammeret ved et Fællesudvalg paataget sig at behandle og udtale sig vedrørende alle Ansøg­ ninger om Dispensation fra de af Handelsministeriet paa Grund af den van­ skelige Vareforsyningssituation udstedte Eksportforbud. Eksportforbudene om­ fatter hovedsagelig Raavarer og Halvfabrikata og er indført dels for at sikre, at Udførsel og Transit kun finder Sted i normalt Omfang, dels for at hindre, at Varer, hvorpaa der er eller kan forventes Mangel, bliver sendt ud af Landet. Komiteen er ligeledes repræsenteret i Vareudvekslingsudvalget, der behand­ ler Begæringer om private Vareudvekslingsforretninger. De private Vareudveks­ linger, hvis Betydning allerede var blevet ringere, efterhaanden som de over­ søiske Markeder paa Grund af Krigens Udvikling faldt bort, har ogsaa faaet relativ mindre Interesse, fordi Rammerne for Samhandelen med de fleste euro­ pæiske. Lande er blevet fastlagt ved Handelsaftaler paa Clearingbasis, der ikke tillader private Vareudvekslinger. Den 3. August 1940 kom Loven om erhvervsøkonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v., der afløste baade Valutaloven og den ved Krigens Udbrud gennemførte Vareforsyningslov, og Loven var som sin Forgænger en vidtgaa- ende Bemyndigelseslov for Handelsministeren, til Dels i Forbindelse med Land­ brugsministeren. Provinshandelskammeret og Komiteen havde i en Fælleshen­ vendelse til det Folketingsudvalg, der behandlede Forslaget til Loven, under­ streget Erhvervenes Ønske om, at Hovedorganisationerne skulde faa en meget væsentlig Indflydelse saavel paa Udformningen som paa Gennemførelsen af de

119

Made with