S_GrossererSocietetet_1724-1924

I 1790 stiftedes »Groshandlernes nøjere Forening« med den for al god kollegial Virksomhed knappe og gode Motivering, nemlig »da intet nyttigt kan udrettes, medmindre vi af og til samles«. Foreningen kaldtes snart efter for Grosserer- Societetet, der fik Vedtægter med Forskrift om ugentlige Møder. Formandsska­ bet blev bibeholdt i sin hidtidige Skikkelse, og der oprettedes særligt Kontor og Sekretariat. Medlemskontingentet blev sat til 12 Rdl. — et Kontingent, der vist maa siges a t have været ret betydeligt i Forhold til det nuværende Kontin­ gent, 80 Kr., set i Forhold til Pengenes Værdi den.Gang og nu. Som Udtryk for, i hvor høj Grad Regeringen og Grosserer-Societetet under vanskelige Forhold i Tidens Løb har vist hinanden gensidig Støtte og Tillid, kan anføres, a t Societetet flere Gange — i 1797 og 1799 og efter 1807 — fik Ret til ved en Komite af sine Medlemmer at udstede rentebærende Kreditbeviser, de saakaldte Komitesedler mod forskellig Sikkerhed som alt udførligt beskrevet i Jul. Schovelins Bog »Fra Kongegunst til Selvstyre«. Ved Anordning og Reskript af 23. April 1817 og Plakat af 10. Februar 1818 fik Grosserer-Societetet og Formandsskabet lovmæssig Stadfæstelse. Den hid­ tidige Sondring mellem de virkelige indskrevne Grosserere og de andre Grosserere ophævedes, og det blev paalagt dem alle at løse Grosserer-Borgerskab. Plakaten af 10. Februar 1818 gjorde det til Pligt for alle Grosserere at indtræde i Grosserer-Socie­ tetet og betale det Kontingent, som findes fornødent til Udgifternes Bestridelse. I § 12 i Anordning af 23. April 1817 hedder det, at der ved Grosserer-Socie­ tetet i København skal forordnes en Komite, der skal bestaa af 13 Medlemmer — et Tal, der senere er udvidet til 17 — som »skal iagttage de Pligter, der paa­ ligge hele Societetet, samt afgive de Betænkninger, Erklæringer og Responsa, som Collegierne, Øvrighederne eller Domstolene maatte fordre, eller som private Personer maatte forlange i dem vedkommende Retssager.« I Kollegiets Betænkning til Anordningen af 1817 findes der en Passus, som giver Udtryk for et noget andet Synspunkt end det, man i Dag møder; det hed­ der nemlig enkelt og ligefremt i Betænkningen: »Den vigtigste Handelsgren er Groshandelen.« »Man vogte sig for a t gaa for vidt med at lægge end flere Baand paa denne Handel.« I 1857 skete to Ting; for det første, at Kong Frederik VII ved Skøde af 7. September 1857 endelig overdrog — selve Købet skete i 1855 — Børsbygningen til Grosserer-Societetet med den Forpligtelse, at Komiteen bestandig skulde ved­ ligeholde Børsbygningens arkitektoniske Ydre, og Staten skulde gennem Inden­ rigsministeriet være berettiget til a t føre det fornødne Tilsyn, saa a t ingen For­ andringer ved Børsbygningens Ydre maatte foretages uden Samtykke fra Sta­ tens Side. Hovedforandringer i Børsens Indre, der kunde faa Indflydelse paa det ydre, skulde ligeledes forelægges til Approbation.

10 7