S_GrossererSocietetet_1724-1924

fik Luft, da Schartau ikke indstilledes til Genvalg. Til Gengæld synes Reaktionen at have været forbigaaende, og den københavnske Grossererstand begyndte snart a t forstaa, hvilke Fordele den nye Ordning kunde byde dem i organisa­ torisk Henseende. Med Aaret 1818 havde altsaa Societetet faaet sin endelige nye Form. Nu stod det til Komitemedlemmeme, om de forstod a t hæve deres Stands Anseelse gennem deres nye Organisation til et højere Stade, end deres Forgængere havde formaaet gennem deres langt løsere Organisation. Grosserer-Societetets Komite viste sig gennem Aarene den Tillid voksen, som Regeringen og Kollegierne viste den. Dens Magt og Anseelse voksede bestandigt. Det bedste Bevis herfor er det Omdømme, den faar under Kampen for en ny Næringslov i 40erne og 50erne. Efter Liberalismens Opfattelse var det klart, at et Skel mellem Detail­ handel og Engroshandel maatte forekomme overflødigt, og der hævede sig da ogsaa under Debatterne Krav om Afskaffelse af Grossererborgerskabet. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at naar dette blev bevaret trods Tidens Krav i modsat Retning, saa var det nu Komiteens Anseelse, der gjorde, a t Borgerskabet blev bevaret, og ikke — som man kunde have ventet — omvendt. Det siges Gang paa Gang, a t Grossererborgerskabet egentligt er overflødigt, men a t Regeringen ikke kan undvære Grosserer-Societetets Komite. Og det er i Virkeligheden Betragt­ ninger af lignende Art, der ligger bag Næringsloven af 1931, hvor jo faktisk Borgerskabet forsvandt, medens Korporationen opretholdtes. En bedre Maale- stok for Komiteens Omdømme kan vel ikke tænkes.

101