S_GrossererSocietetet_1724-1924

naaede man for saa vidt mere med A t t e s t s p ø r g sm a a l e t , idet Kancelliet ind­ stillede, a t Magistraten skulde spørge Komiteen, om hver enkelt Ansøger kunde anses for værdig til at opnaa Borgerskab som Grosserer. Kancelliet gik derimod med til a t hæve M i n d s t ema a l e n e for Salg en gros, der stort set blev fastsat efter Kommissionens Ønsker som identisk med dem, i hvilke de uindskrevne Grosserere efter Kommerceforordningen maatte handle. A u k t i o n s s p ø r g sm a a l e t fandt Kancelliet det ikke værd a t ofre en Para­ graf paa. Det kunde ordnes ad administrativ Vej; man kunde bare paalægge Auktionsdirektøren a t paase, a t Grossererne ikke solgte i mindre Kvantiteter, end deres Handelsberettigelse tillod dem. I n d r e t t e l s e n af G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t s K o m i t é fandt Kancelliet praktisk og acceptabel. Ørsted viste sig her som absolut Tilhænger af Regerings­ indflydelse paa Valgene. Det finder han i Almindelighed overensstemmende med de gældende Regeringsprincipper, og han anfører adskillige Paraleller saaledes Valg af Byraadsmedlemmer, hvor Regeringen ogsaa har Indflydelse, endvidere Oldermandsvalgene ved Handels- og Haandværkerlaug samt Valgene af Repræ­ sentanter for det mosaiske Trossamfund. Kort sagt: Den, der med juridisk Virk­ ning skal repræsentere en Kommune eller en Korporation, og som i en Retssag skal have fidem publicam, bør udnævnes af Staten. Ogsaa Formanden burde udnævnes, men Detaillerne af Valgordningen behøvede ikke a t komme i selve Forordningen. De kunde ordnes gennem et særligt Reskript. Det gamle Hovedkrav til Grossereren: a t han hentede sine Va r e r f r a f ø r s t e Ha a nd , som Kommercekollegiet havde forsøgt at slaa et Slag for, forkastede Kancelliet, som erklærede sig enigt med Kommissionen i dets Ophævelse, selv om man eventuelt kunde tænke sig a t følge Kommercekollegiet saa vidt, a t der blev givet visse Toldlempelser for direkte Indførsel. Ogsaa i Spørgsmaalet om F r emme d e s H a n d e l fulgte Kancelliet Kommissionens Indstilling, og nu fand­ tes der jo ikke længer nogen Bårens ved Kongens Side, der kunde yde ham moralsk Støtte i Kampen for a t udelukke Udlændinge fra a t handle en gros i Danmark. End ikke for de Udlændinge, som maatte søge om Optagelse i Grosse­ rer-Societetet, vilde man forlange I n d f ø d s r e t . Den 12. Marts afgaves Kancelliets Forestilling til Kongen om Principperne for den nye Forordning med de dertil knyttede Motiver, og samme Dag appro­ berede Kongen Forestillingen ved sin Underskrift, hvorefter det overdroges Kan­ celliet a t sætte den i Paragraffer, og den 23. April 1817 underskrev Kong Fre­ derik den Sjette saa omsider den endelige Forordning. Dermed endte denne Sags Vandringer, som aabenbart var ved a t blive en Fabel ved sin Omstænde­ lighed selv i Datidens langsomt virkende Statsmaskineri. Til Gengæld maa man 98