S_GrossererSocietetet_1724-1924
missionen a t faa lovfæstet en bestaaende Praksis, nemlig det tidligere omtalte Forhold, a t den vordende Grosserer skulde p ræ s t e r e en A t t e s t ove r for G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t om, at han besad de fornødne Betingelser for a t blive Grosserer efter Kommerceforordningens Bestemmelser, hvorefter Societetet sagde god for Manden hos Magistraten, der saa meddelte Borgerskabet. Denne Praksis ønskede man dog ændret derhen, a t A t t e s t e n s ku l de u n d e r s k r i v e s af t o Med l emme r af S o c i e t e t e t »eller to andre værdige Mænd«. Til Gengæld skul de Attesten nu fastslaa, at Ansøgeren ikke havde begaaet nogen i den offentlige Mening vanærende Handling. — Spørgsmaalet om Indfødsret som Betingelse fremdroges af Barens, men vandt ikke de øvrige Medlemmers Bifald, fordi det kunde bringe Stadens Renommé som Verdenshandelsby i Fare. Det er eet af de talrige Vidnesbyrd i Kommissionens Betænkning, der viser, at man i eet og alt regnede med, a t Tiderne efter Krigen vilde blive som før. Den menneskelige Optimisme er heldigvis ukuelig. Efter at vi nu gennem Studiet af Borgerskabsbetingelserne har erkendt, a t Maalet med Kommissionsforslaget var a t faa gennemført en Indskrænkning af Tilgangen til Grossererstanden, vil vi vende os til den øvrige Del af Betænknin gens Groshandelsbestemmelser for a t se, om vor Teori kan verificeres her. Som 9. Indstillingspunkt ytrede Kommissionen Ønsket om, »at Groshande lens Virkekreds bestemmes derhen, at de alene maa afsætte Varer i saadanne Partier, som ved Kommerceforordningen af 4. August 1742 er bestemt for de u i n d s k r e v n e G r o s s e r e r e « . . . hvortil føjedes en Liste over en Række nær mere bestemte Undtagelser. Dette Punkt er maaske det, der kräftigst under streger Tendensen. Man ønsker selve Minimumsgrænserne for Groshandel sat meget betydeligt i Vejret, langt højere end de f. Eks. blev ved Næringsloven af 1857. Derved opnaaede man at understrege, at Grossereren var en virkelig Stor købmand, hvem det laa fjernt i sin Handel at færdes paa Detailhandlernes Over drev. Det var atter Tanken om fordums Storhed, der blev bestemmende for Frem tiden. Lidet anede den Kreds af Grosserere, hvis Tanker staar bag ved Kommis sionsforslaget, at deres Navne i det kommende Femaar for næsten alles Vedkom mende skulde komme til a t figurere paa Konkurslisten, eller a t den Form for Handel, som de havde drevet, aldrig mere skulde genopstaa. Denne Tanke uddybes ved Bestemmelsen om, at Grossererne ikke maatte sælge Varer i mindre Partier paa Au k t i o n e r , end deres Handelsret ellers be rettigede dem til, hvilken Tanke i øvrigt ogsaa er berørt i Kommerceforordningen af 1742 (§ 12). Til alle disse Adgangsbegrænsninger, der skulde tjene til a t gengive Standen dens gamle Ansigt af en fornem Klasse af Storhandelsmænd, knyttedes saa Øn sket om et synligt Tegn paa den genvundne Position, saaledes som det er ud
88
Made with FlippingBook